Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA BOSSEKOP TIL KOl’TOKÆIXO.
67
sammen med saa kyndige og erfarne Reisefæller som Lensmanden
og Handelsmanden. Det hænder ikke mange Dage om Aaret,
at der færdes norske Reisende paa denne afsides Rute. Jeg ved
i Sandhed ikke, hvorledes jeg skulde have klaret mig, om jeg
havde været alene paa den nu følgende to Dages vanskelige
Baadfart, op ad en strid Elv, fuld af Fosser, igjennem et øde. næsten
ubeboet Land, og kun ledsaget af Skydsfolkene, hvis Sprog jeg
lige saa lidt kjender, som de kjender mit.
Vort Tilholdssted for Natten lod intet tilbage at ønske med
Hensyn til Tarvelighed. Fire utætte Vægge og et lige saa utæt
Tag, dernæst et Ildsted: det var det hele. Men den muntert
brændende Ild i den knitrende Birkeved. de mange Lappefigurer
omkring Ildstedet — vort Selskab var bleven forøget med de
Lapper, der skulde befordre os til Koutokæino — vi andre
placerede paa det med Birkeløv bestrøede Gulv i alle mulige
Stillinger, drikkende den fortræffelige Kaffe, som Handelsmanden
havde tilberedt for os — det hele afgav i Flammernes usikre,
skiftende Belysning et høist interessant og virkningsfuldt Billede,
og for første Gang paa min Reise her op følte jeg at være
kommen langt uden for den civiliserede Verdens Grænser.
Efter at vi i al Gemytlighed havde spist til Aftens —
Toddyen manglede heller ikke her — maatte vi se at placere os saa
godt, vi kunde, paa det trange Gulv. Alle skulde have Plads,
baade de, der var fulgte med fra Bossekop, og de, som senere
var stødte til os, saa hver flk ikke meget. Gulvet som Madras,
en Pæsk — den lappiske Renpels — som Overdyne: det var
min Seng. Den kunde have været god nok. havde den ikke
været saa skrækkelig haard at ligge paa. Hvor var jeg øm over
hele Kroppen, da jeg stod op! Jeg vil slet ikke tale om de
mange sorte Springfyre, der husede i Gulvets Birkeløv, og som
jeg stundom følte krible og krable, snart her, snart der: men jeg
var saa træt og søvnig, at jeg snart uden Modstand overlod mig
til disse Kavallerers Behandling.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
