- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
113

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN TL*R TIL EN REN’BY. 113

vil, ubekymret om Pulken og Manden i den. Det er ogsaa kun
i de store Hovedtræk, at selv den øvede Lap kan faa Renen til
at gaa, hvor han ønsker; i alle Detaillerne gaar Renen efter sit
eget Tykke. Den mathematiske Sætning, at den rette Linie er
den korteste Vei imellem to Punkter, synes Renen ikke at kjende,
eller den bryder sig i hvert Fald ikke om at anvende den; i
Zikzak og Bugtninger til høire og til venstre gjør den sig Veien
mindst dobbelt saa lang som nødvendigt.

En forspændt Ben gaar, i hvert Fald i Begyndelsen af
Reisen, sjældent i Skridt; enten traver den, eller den galopperer
af Sted alt, hvad dens Kræfter formaar; Tungen hænger den ud
af Munden, og den puster som en udmattet Hund; af og til
snapper den i Farten lidt Sne for at slukke sin Tørst. Det er
et helt pudsigt Syn at se den korte, hoppende Galop, idet begge
Forben og begge Bagben omtrent samtidigt gaar op og ned.
Med Bagbenenes brede Klove sparkes Sneen bagud, saa den
Kjørende har Fornemmelsen af at være ude i det mest forrygende
Snefog. En eiendommelig, knitrende Lyd ledsager denne Renens
Galopperen: den kan sammenlignes med Smældet af en Række
uophørlig paa hverandre følgende elektriske Gnister, eller med
den Lyd, der opstaar, naar man kaster Salt paa Ilden; den
fremkommer rimeligvis ved en Bevægelse af en af Fodens Muskler.

Efter et Kvarters Forløb standsede de forreste Pulke for at
vente paa Efternølerne. Alle Rener er nemlig ikke lige hurtige,
og navnlig havde jeg faaet den dovneste af dem alle; men jeg
priste min Lykke og skulde have betakket mig for et kvikkere
Exemplar. Naar Renen standser efter en saadan Fart, puster og
stønner den værre end nogen Sinde, undertiden saa voldsomt, at
man kunde tro, den var nær ved at styrte; men det gaar som
oftest snart over.

Del varede ikke længe, inden jeg havde lært. hvorledes
man skal bære sig ad, naar man paa ny sætter af Sted: man
slynger Tømmen med et rask Sæt fra venstre Side over Renens

S

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free