Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
EN TUR Til. EN RENBY. 120
saa vidt optøet, at det kunde hugges i mindre Dele, og den Lap,
der skulde udføre dette vigtige Hverv, reiste sig saa meget, at
han kom paa Knæerne. Vore Ben og Hundene og alt, hvad der
kunde være i Veien, maatte da gjøre saa stor Plads, at
Kjød-huggeren kunde forrette sit Arbeide. Han greb Kjødet med den
ene Haand og med den anden løftede han Øksen høit i Veiret.
Med komisk Højtidelighed lader han den falde til det første Hug.
Med ikke mindre gravitetisk Alvor har et Par Hunde sat sig saa
nær, som det forundes disse Stakler, og de rykker lidt efter lidt
nærmere og nærmere; slikkende sig om Munden, betragter og følger
de med begjærlige Blikke de afhugne Kjødstykker, der kastes i
Gryden. Et barsk Baab maa stundom anvendes for at holde
dem i behørig Afstand fra ei eller andet Kjødstykke, som ved
Afhugningen kommer i deres Nærhed. Naar Huggeren behøvede
mere end eet Hug for at faa løst et Stykke, blev han udlet af
de andre; men dette anfægtede ham ikke; først da han kastede
det sidste Stykke i Gryden, kom der atter et Smil over hans
Ansigt, og vi andre kunde nu igjen indtage vor forrige Stilling.
— — — Da Maaltidet var spist, skulde man lægge sig. Først
levnedes der mig saa megen Plads, at jeg kunde komme ind i
min Sovesæk, hvormed min tjenstvillige Vært var mig behjælpelig.
Derpaa lagde alle de andre sig i hverandres Favn, idet vi bøiede
os om Ildstedet, dannende en Kreds omkring dette.
Efterhaanden slukkedes Ilden af sig selv, og faa Øieblikke efter var
al Tale forstummet, alt var stille og tyst, og kun et svagt
Aandedræt hørtes her og der. Jeg laa længe og betragtede, dels de
sovende Mennesker omkring mig, dels Stjærnerne, som jeg
gjennem det store Røghul paa Teltet saa tindre paa den klare
Himmel, der stundom oplystes af forbiflagrende Nordlys, indtil Søvnen
ogsaa lukkede mine Øine."
Alle Familiens Medlemmer er sjælden samtidigt forsamlede
i Teltet; Renflokken kræver deres Nærværelse og deres Opsyn,
selv om Natten. Mænd og Børn, Koner og Piger, ingen undtages,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
