- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
121

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN TUR Til. EN RENBY.

121

skifter to eller tre Gange om Dagen i denne Bevogtning, og
enhver drager ud med flere Hunde, der tilhører hver Vogter og
kun lystrer dennes Ord. De forrige Vogtere kommer da tilbage
med de sultne Hunde. Det er derfor ikke sjældent, at 8, 10
eller 12 Hunde samtidigt i Teltet spadserer hen over de
hvilendes Hoveder for at søge bekvemme Hvilepladser for sig selv. De
trænger rigtignok ogsaa til Ro, thi saa længe de ude bevogter
Hjorden, er de i uafbrudt Bevægelse. Af dem afhænger
Hjordens Velfærd og Sikkerhed. Kun ved Hjælp af dem holdes
Renerne samlede paa bestemte Pladse eller drives til andre.
Kun ved Hjælp af dem jager man Ulvene, Lappernes
frygteligste Fjender, tilbage fra Renerne. Den frygtsomme Ren løber
forskrækket om paa Vidderne, naar Ulven nærmer sig; Hundene
derimod gør og driver Flokken saa tæt sammen, at Ulven ikke
let vover et Angreb. Naar derfor Renen er for Lappen, hvad
Ageren er for Bonden, saa er Hunden for Lappen, hvad Ploven
er for Bonden (L. v. Buch).

Efter vort Ønske blev Renflokken dreven ned til Teltene.
Det var et imposant Skue at se den store Skare, mindst paa
1200 Stykker, under Klokkeklang komme farende ned over
Bakke-skraaningen, efterfulgt af de bjæffende Hunde og de ikke mindre
støiende Vogtere. Hvilket Liv, hvilket Røre, hvilken Uro i den
store, graaspraglede Flok! Renen er, med Undtagelse af,
naar den ligger, aldrig rolig; uophørlig flytter den Benene,
uophørlig bevæger den Kroppen og det kronede Hoved med de
kloge Øine.

Her stanges et Par Renokser, bragende farer Hornene
sammen: undertiden kan det hænde, at Takkerne derved
indvikles saaledes i hinanden, at Renerne ikke selv kan skille dem ad
og i Fællesskab maa dø af Sult, hvis der ikke kommer Folk til
Hjælp. Hist søger en Ren at liste sig uden for Flokkens
Grænser, men straks er Hundene efter den, og deres tilsyne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free