- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
134

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

OM LAPPERNE.

derne, ikke enkeltvis. De nedstammer for største Delen fra Finner
(Kvæner), som rimeligvis hen imod Slutningen af det 16de
Aarhundrede er indflyttede fra Finland, og de er følgelig i Henseende
til Herkomst væsentlig forskjellige fra Fjældlapperne. Denne
Forskjel har Tiden dog for længst udjævnet, og begge Klasser
adskiller sig nu kun fra hinanden ved de af deres forskjellige
Erhvervskilder betingede Eiendommeligheder. Selv deres oprindelige
Sprog har Elvelapperne forladt; vei forstaar de alle deres gamle
finske Modersmaal, og det samme gjør ogsaa enhver Fjældlap,
en Følge af begge Folkeslags jævnlige Omgang; men indbyrdes
taler de kun Lappisk.

Elvelapperne eier som sagt sædvanlig en Del Rener, men
de kan ikke, som Fjældlapperne, siges at leve af dem. Deres
Hovednæringsvei er nogen Kvægavl, Fiskeri i Elve og Indsøer,
samt Jagt og Rypefangst. Engene bærer rigeligt, men ikke
synderlig godt eller kraftigt Hø, formodentlig fordi de er alt for
fugtige, og man intet gjør for at aflede Vandet. Med det indvundne
Hø i Forbindelse med Renmos underholder hver Familie nogle
Køer og Faar, samt i Karasjok desuden en eller to Kjøreokser.
I Koutokæino derimod bruges ikke Okser til Kjørsel; men enhver
af de der boende Lapper eier nogle Rener, som passes af en af
de mindre formuende Fjældlapper, der mod en vis Godtgjørelse
er forpligtet til hele Vinteren at holde sig med sin Hjord i
Nærheden af Koutokæino, saa at Beboerne kan hente deres Rener,
naar som helst de behøver dem til at kjøre Brændsel, Hø o. 1.
Nogle af de mere velstaaende fastboende Lapper holder paa
denne Maade stundom et ikke ringe Antal Rener, nemlig foruden
20—30 Kjørerener (Hanner) ogsaa et lignende Antal Hunrener;
herved undgaar man at kjøbe saa vei det fornødne Kjød til
Husholdningen som nye Arbeidsdyr, efterhaanden som de gamle
bliver ubrugbare. Den jævnlige Personbefordring og
Varetransport, der om Vinteren foregaar til og fra Koutokæino, saa vei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free