Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
OJl RENEN.
og kvikt Dyr. i fuldvoksen Stand omtrent 5 Fod lang fra
Hornenes Rod til Halen, 3—3’/2 Fod høi. Den vilde er noget
større.
Renen ligner i sin Bygning de andre Hjortearter, men den
er plumpere og har et forholdsvis større Hoved, og Snuden ligner
Koens; Skulderbladene staar temmelig høit op. saa at der dannes
en Slags Pukkel, men den er saa lav, at den knap bemærkes.
Sommerdragten er mørk brungraa og mørkest langs Ryggen;
det sidste er ogsaa Tilfældet ved Vinterdragten, der for øvrig er
hvidgraa; stundom, skjønt sjældent, er Farven aldeles hvid baade
Vinter og Sommer. Lapperne sætter særlig Pris paa de ganske
hvide Rener, dels maaske, fordi disse synes dem de smukkeste,
dels fordi de, naar deres Hjord bestaar af baade brune og hvide
Dyr, lettere kan skjelne Flokken paa lange Afstande mod de
brune Fjælde. Naar Kalven fødes, er den rødbrun, siden bliver
den mørkebrun og efterhaanden lysere.
Partiet omkring Øinene er altid sortebrunt. Paa Halsens
nedre Side, hen imod Bringen, findes et Knippe af lange,
frem-staaende Haar. Snuden er hvid, og det samme er Tilfældet med
den korte, omtrent 3 Tommer lange Hale; nedenfor denne findes
en hjærteformet hvid Plet. Haarene paa Benene er sædvanlig
mørke; i Nærheden af de brede Klove er Fodderne hvidringede.
Haarbeklædningen er, især om Vinteren, temmelig tæt; Haarene
er stive, dækker hverandre og er IV2—2 Tommer lange.
Sjælden er Renen uden Horn (eller Takker, som det
zoologiske Sprog foretrækker at kalde disse Dannelser). Sædvanlig
er Hannens Horn 2—3 Fod lange; de er rettede bagud og opad,
paa Midten bøiede fremad. Spidserne er sammentrykte fra
Siderne og fingerdelte i flere Grene eller „Ender". Lige over
Panden udgaar der omtrent fra Hornenes Rod en eller to kraftige
Grene, der ofte naar helt til Snudespidsen; de er i deres yderste
Ende lodret sammentrykte, aldeles flade, næsten spadeformige og
forsynede med smaa Grene. Afstanden mellem begge Hornenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
