- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
171

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM RENEN.

171

Ord: oapes, Veiviser, Kjendtmand), og leder hele Raidens
Bevægelse.

Lapperne kjører aldrig med mere end een Ren forspændt
for hver Pulk, og kun yderst sjælden og biot for en kort Tid har
mere end een Person Plads i Pulken (Smaabørn undtagne). Heller
ikke spændes nogen Ren for mere end een Pulk ad Gangen. Det
kan her ligeledes bemærkes, at Renen aldrig anvendes som
Ridedyr, skjønt den er af omtrent samme Størrelse som Æslet.

Selv om Pulkene ikke er sammenbundne til en Raide, kjører
man dog altid i Rad, til Dels fordi Veien bliver bedre, jo flere
der kjører efter hverandre. Renen er saa vant hermed, at selv
paa en flad Mark eller en Sø, hvor Sneens Overflade er frossen
saa haard, at den kan bære, og hvor det altsaa for Renen kan
være ligegyldigt, hvor den gaar, selv der følger den saa nøie den
foranløbende Ren i hver eneste Krumning, at det næsten er
umuligt at faa den til at gaa en Gjenvei.

Paa blank Is kan man ikke kjøre med Ren, da Dyret ikke
staar fast paa den glatte Overflade.

Reiser med Ren er ikke biot ofte besværlige, men ogsaa
temmelig kostbare, naar man har meget Gods med sig: en enkelt
Ren trækker forholdsvis lidt. og man behøver altsaa et stort Antal
Dyr foruden Førere. Omtrent 200 Pund anses som fuldt Læs
for en Ren; dog kan den. især paa kortere Stykker, og naar
Veien er god. trække meget mere.

Dobbelt besværlig er Transporten med Ren selvfølgelig ved
Lappernes Flytninger i den Tid af Aaret, da Jorden ikke er
dækket med Sne. Da maa alle Lappens rørlige Eiendele, Telt
og Redskaber, transporteres paa Renens Ryg. Dyret forsynes
da med en Slags Bæresadel, der bestaar af to smalle, for oven
samlede Birkestykker, der slutter sig til Kroppens Sider, og som
for oven bærer to udskydende Spidser eller Kroge, paa hvilke
Byrden ophænges, lige meget paa hver Side. Paa Dyrets Ryg
anbringes under Bæresadlen et Stykke Renskind eller en Græs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free