Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM RENEN.
173
Stationernes Afstand og Veiens Beskaffenhed, da vil man næppe,
uden at fordre Mirakler, kunne vente at reise med Dampfart.
At løbe løs og ledig er et; at slæbe en Pulk med et voksent
Menneske 16—18 Mil, stundom igjennem dyb Sne, noget ganske
andet; det første kan gaa hurtigt, men at det sidste skulde gaa
lige saa hurtigt, strider imod Sagens Natur. Vei kan man i godt
Føre og paa en jævn Vei tilbagelægge en enkelt Mil eller mere i
kortere Tid end en halv Time; men en saadan Hurtighed kan
man ikke gjøre Regning paa, naar det gjælder en længere Reise.
Fra Alten til Koutokæino (ca. 16 Mil), eller fra det sidstnævnte
Sted til Karasjok (ca. 18 Mil) benyttes sædvanlig de samme Rener
den hele Vei, og denne Reise udføres i Almindelighed efter
Aars-tiden og Førets Beskaffenhed i noget længere eller kortere Tid
end 2 Dage. Vanskelig kunde den gjøres i samme Tid med Hest,
et vei langt kraftigere, men næppe saa udholdende Dyr som
Renen. Naar man har kjørt i 3—4 Timer, spændes Renen en
halv Times Tid fra P.ilken paa et Sted. hvor der vokser eller
kan faas Mos, for at Dyret kan faa sig lidt Føde og puste ud;
om Natten forunder man Renen flere Timers Hvile, som ogsaa
den Reisende sædvanlig selv tiltrænger, og som han finder i de
Fjældstuer eller Hytter, der i denne Hensigt er opførte i nogle
Mils Afstand fra hverandre. Paa det aabne og nøgne Fjæld er
Føret sjælden synderlig tungt, da Sneen gjærne fyger bort eller
af Vinden trykkes sammen, efterhaanden som den falder; men i
de smaa Dalstrøg og Fordybninger, som man stundom passerer,
paa Elvene eller hvor Kratskoven giver Ly mod Vinden, er
stundom Sneen saa dyb og løs, at Renen synker helt ned til
Ryggen, og kun kan komme frem ved at hæve sig paa Bagbenene
og hoppe Stykke for Stykke. At dette maa være høist
udmattende for Dyret, og at man følgelig under saadanne
Omstændigheder kun kommer meget langsomt fremad, er let at indse. Det
fataleste Tilfælde, som k. n møde den Reisende, er dog Tøveir;
thi da sætter Sneen sig fast under Pulken, hvorved den bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
