- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
175

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM RENEN.

175

ganske naturligt forklare. Hele Knuden ligger i den almindelige
Erfaringssætning, at et Menneske, endog med maadelige Evner,
kan bringe det overordentlig vidt i en enkelt speciel Færdighed,
naar han retter sin hele Opmærksomhed alene paa denne.
Enhver af os forstaar i Mørke at finde Vei til sin egen Bopæl; men
Fjældet er netop Fjældlappens Hjem; han tilbringer hele sit Liv
med idelig at flytte frem og tilbage paa de samme Fjælde; paa
næsten enhver Plet har han til en eller anden Tid haft sin
Bolig; og da han intet andet har at lægge Mærke til i Verden,
saa er det intet Under, at han bliver bekjendt med Egnen i dens
mindste Detailler. Under denne Bakke opslog han sit Telt, og
fra hin Bæk pleiede han at hente sit Kogevand: ved Træet der
bandt han en Gang sine Bener, og imellem Buskene hist havde
han sine Rypesnarer; ingen Gjenstand er ham fremmed. Derfor
ser man stundom, at Lappen, naar han i Mørke eller Taage
kjører over en stor Indsø, hvor intet uden Vinden kan veilede
ham til omtrent at følge den rigtige Retning, ved Ankomsten til
den modsatte Bred begynder at sparke i Sneen. Naar da Foden
støder imod en Sten eller en Træstub, besinder han sig, hvor
han sidst saa den, og da ved han, hvor han er. Vei har ikke
alle lige godt for at orientere sig, og paa de ganske øde
Fjældflader, hvor der kun sjældent frembyder sig et eller andet
karakteristisk Mærke, og hvor man derfor i Mørke næsten altid kjører
paa Slump, gjøres vistnok mangen unyttig Omvei; men sædvanlig
kommer man dog før eller senere igjen paa et Sted, hvor Lappen
gjenkjender Omgivelserne; og det er kun i meget slemt Veir. at
man stundom længe maa kjøre frem og tilbage uden at kunne

finde den rette Vei. Da kan det rigtignok ske, at man maa holde
»

ud hele Natten, eller omsider, naar Folk og Dyr er udmattede,
tage til Takke med Sneen som Dyne og en Sten som Hovedpude,
indtil Dagen gryr." —

Efter samme Forfatter og v. Düben anfører jeg endnu
følgende Notitser om Slagtningen af Renen. Den almindelige Slagte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free