Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
VED JULETID I KOUTOKÆINO. 180
lange Rækker fare ned ad Elven, belæssede med Renskind, Kjød
og andre Varer, der i Bossekop skulde forvandles til klingende
Mønt eller til de tre Luxusartikler, som for Lapperne næsten er
blevne Livsfornødenheder, og som konsumeres i utrolige
Kvantiteter: Kaffe, Sukker og Tobak.
Jeg var alene. Og i min mørke Ensomhed maatte jeg
tænke paa Byens rigt oplyste Gader, hvor den muntre
Menneskevrimmel færdes, hvor alt og alle forbereder sig og glæder sig til
den kommende, glade Juletid. Hvad havde jeg ikke givet, for
biot et eneste Øieblik at kunne blande mig i den glade Sværm,
at kunne dele dens Glæde! Hvad havde jeg ikke givet for biot
et eneste Øieblik at kunne dvæle i de lykkelige hjemlige Kredse,
hvor de Voksne bliver Børn, naar de tænker paa den forestaaende
Juletid!
„Tik — tak. tik — tak. tik — tak," siger Kronometret;
„bort med saadanne Fantasier, pas Din Pligt. Se hverken til
høire eller til venstre, Du ser kun Illusionernes bedrageriske
Fata Morgana; lad Dit Livs Uhrværk gaa samme jævne,
regelmæssige Gang som mit. Tik — tak, tik — tak. tik — tak."
„Ak, red mig fra den grusomme, fattige Ensomheds
Tyngsel," siger min Gither; „kom, lad os flygte til mit skjønne
Hjemland, hvor Alpetoppen gløder i Solglansen, hvor den muntre
Fjældbæk boltrer sig mellem Dalens Blomster, hvor Glædens
Toner klinger fra Høi og Dal. Bort, bort fra dette døde, kolde
Naturens Lig i sit hvide Snelagen, i sin sorte Mørkets Kiste;
bort til det rige, det lykkelige Sydens Haver, hvor Rosen blusser,
hvor Sangfuglen kvidrer, hvor Yndens Smil fortryller Dit Øie."
Og med et klagende Suk brister en af de dirrende Strænge.
„Tik — tak, tik — tak. Dumme, unyttige Tingest! Naar
den flygtige, den lokkende Klang er hendøet paa Dine Strænge,
til hvad duer Du da? Nei, lyt til min Melodi, tik — tak. tik —
tak; den synger jeg fra Morgen til Aften, Nat og Dag, aldrig et
Øieblik anderledes, bestandig paa samme Maade. Det er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
