Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED JULETID I KOUTOKÆINO.
183
tænker og føler. Selv i de Norskes Huse mærker man ingen
Forskjel fra enhver anden, almindelig Aften.
Fuldmaanen kaster bag de tykke Skyers Slør sin matte
Belysning hen over Landskabets hvide Kirkegaard, hvor Naturens
Liv ligger jordfæstet, og hvor Lappernes Boliger rager op som
sorte Gravstene. Ingen festlig Glædes jublende Toner forstyrrer
Kirkegaardens stille Ro.
Det er Juleaften -— ja, det fortæller Almanakken.––
Det er første Juledag. Kirkeklokken sender sine kaldende
Toner ud over de hvide Marker, den lange Røgsøile fra Kirkens
Skorstenspibe stiger lodret op i den rolige, kolde Luft. Den lille
Birkelund ved Siden af staar pudret med Iskrystallernes fine Væv,
der funklende tilbagekaster Dagskjæret i Syd. Den ene Flok efter
den anden af de løierlige, pelsklædte Skikkelser bevæger sig hen
imod Kirken oppe paa Bakken. Fra nær og fjærn er de
strømmede sammen i Anledning af Julen, for at høre en Prædiken,
for at begrave deres Døde, for at faa døbt deres Børn — enkelte
kanske ogsaa for sammen med gode Venner at ofre lidt til Bacchi
uægte Søn, Brændevinens Molok. Julen og Thingugerne er
nemlig de Tider, da alle Egnens Fjældlapper saa vidt muligt søger
at samles ved Kirkestedet.
Alle møder de i samme, noget uformelige Dragt; selv de
ganske smaa Udgaver af Lappebefolkningen. der bæres til Kirken
for at døbes, optræder med Pæsk og Hue. Kvinderne har i
Anledning af Festen prydet sig med deres mest brogede
Torklæder om Hals og Skulder, med deres fineste Bælter og Smykker.
Den lille Kirkes Indre, med Ovnen i Midten, er aldeles
opfyldt. Paa den ene Side sidder Kvinderne, paa den anden
Mændene. Den lappiske Kirkesanger træder frem i Kordøren og
læser Indgangsbønnen paa sine Fædres Sprog. Han er til
Forskjel fra de andre klædt i Sommerkoften.
Ilan nævner Nummeret i den lappiske Salmebog — i
Hovedsagen en ordret, urimet Oversættelse af de norske Salmer — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
