- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
184

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

VED JULETID I K0UT0KÆIN0.

begynder Sangen. Kun faa af Mængden stemmer i med, og
disse enkeltes Bidrag er just ikke altid heldige i harmonisk
Henseende. Denne Del af Gudstjenesten gjør derfor et temmelig
tyndt og tarveligt Indtryk paa den fremmede Tilhører, og ikke
heller synes den at udøve nogen egentlig vækkende Indflydelse
paa det store Flertal af Menigheden, der tilsyneladende forholder
sig fuldstændig kold og ligegyldig lige over for de faa, uslebne
Stemmers slæbende Behandling af Melodien.

Man har ofte beskyldt Lapperne for at mangle ethvert Spor
af musikalsk Sans og Opfattelse, og det kan heller ikke nægtes,
at der er meget, som taler herfor. Folket eier ikke et eneste
musikalsk Instrument, selv ikke det tarveligste — naar man da
ikke vil tage Hensyn til, at Lappegutterne ligesom Gutter overalt
i Verden skærer sig entonige Træfløiter — og heller ikke har det
nogen Sinde lært at anvende noget af de Instrumenter, der hos
Nabofolkene, Nordmænd, Svenske og Finner, tilfredsstiller
Almuens musikalske Trang. Tonernes brogede Verden er for
Lapperne omtrent et terra incognita.

Det eneste og tarvelige Surrogat for musikalsk Nydelse,
som Lappen kjender, er den saakaldte Juøiken, en Art Jodlen,
der imidlertid er lige saa fattig lige over for de glade Toner, der
gjenlyder fra Alpernes Klippevægge, som Finmarkens Ørken er
fattig lige over for Tyrols herlige Natur. Melodien — hvis man
vil kalde en ensformig, monoton Vekslen af 2—3, høit regnet
4—5 Toner saaledes — og Teksten er som oftest Improvisationer,
der under idelige Gjentagelser giver et Udtryk for Vedkommendes
Stemning, Naturens eller Menneskers Karakter, o. s. v. Der er
lige saa liden Poesi i Ordene, som der er Musik i Melodien. Af
de utallige Variationer, man kan høre, skal jeg anføre en enkelt
som Prøve:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free