- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
190

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

VED JULETID I KOUTOKÆIXO.

firkantet, rødt Klæde, der i ældre Tid under Vielsen blev baaret
som en Baldakin over Brudeparret af to Karle og to Piger.
Denne, ogsaa for Koutokæino særegne Skik er imidlertid nu
gaaet fuldstændig af Brug. Brudekronen eies kun af enkelte, der
udleier den mod en vis Betaling.

Efter Vielsen begiver Følget sig parvis, med Brudefolkene
foran, til det Hus, hvor Brylluppet videre skal feires. Indtil
Processionen naar dette Hus, ringes der uafladelig med
Kirkeklokken. .

Den store Mængde tilreisende Fjældlapper logerer i Julen
og ved lignende Leiligheder hos deres fastboende Frænder; her
har ogsaa Fjældlappernes Børn Tilhold under Skoletiden. Det er
ligeledes i de Fastboendes Huse, at Fjældlappernes Bryllupper og
andre Fester feires. Jeg aflagde om Aftenen en Visit i
Bryllups-huset, men jeg maa tilstaa, at jeg her ikke fandt meget, der
kunde betegnes som tiltalende. Det trange, låve og mørke Rum
var bogstavelig tait opfyldt af Mennesker, hvis eneste, fælles
Attraa syntes at være at faa endnu et Glas af den berusende
Nektar, som udskjænkedes ved et Bord i den ene Ende af
Lokalet. Brændevinen er det nødvendigste Rekvisit ved en saadan
Leilighed, thi Gjæsternes Antal og Gavmildhed i Henseende til
Brudegaver staar i nøie Forhold til Brændevinens Mængde.
Enhver af Gjæsterne, baade de indbudne og de ubudne, ofrer
nemlig sin Gave, enten Penge eller Naturalier, især Rener, og det er
ikke ganske ubetydeligt, hvad et Brudepar, der er godt forsynet
med Brændevin, ved en saadan Leilighed kan tage ind. I
Almindelighed udnævnes der en Slags Herold, der høit forkynder
for den hele Forsamling, hvad og hvor meget hver frembærer,
med Tilføielse af forskjellige mere eller mindre humoristiske
Bemærkninger. Ved Bordet, hvor Brudeparret sidder i sin hele
Stads, erlægger ogsaa jeg et Par Kroner i Tribut, og maa til
Gjengjæld tømme nogle Glas af det gyselige Produkt, som
Lapperne sammenblander af Spiritus og Vand. Efter Lappernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free