- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
196

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

OSI NORDI. TSET.

paa dem. for at fæste vort Blik og vor Opmærksomhed paa den
sælsomme, den gaadefulde Lysfremtoning, der smykker hine ellers
saa fattige Egnes Himmel, og Nat efter Nat for Nordens Nomader
opruller en Pragt, ved Siden af hvilken selv de rige Naturscener,
som Tropezonens Beboer har for Øie. maa blegne. —

Lad mig straks paa Forhaand forebygge en Forventning og
en Skuffelse, som en og anden Læser, der begynder paa dette
Afsnit, mulig kunde blive udsat for. Den folkelige Opfattelse
hænger sig ofte mærkværdig fast ved eiendommelige, naive
Forestillinger om videnskabelige Ting, og ligesom den i en Astronom
kun ser en Hand. der sidder foran en stor Kikkert og opdager
nye Stjærner. eller ved en Meteorolog kun forstaar et
beklagelsesværdigt Individ, der har indladt sig paa den utaknemlige Opgave
at forudsige det kommende Veir, saaledes har den samme
folkelige Opfattelse lige over for Studiet af Nordlyset fæstet sin
Opmærksomhed kun ved eet Punkt, kun ved eet Spørgsmaal, som
det eneste af Vigtighed og Interesse ved den hele Sag: Hvad
er Nordlyset? Skulde nogen vente her at se dette Spørgsmaal
definitivt besvaret, vil Vedkommende blive skuffet; skulde han
imidlertid desuagtet føie sig foranlediget til at læse dette Afsnit
til Ende, haaber jeg dog paa den anden Side ogsaa, at han vil
finde, at der er mange andre væsentlige Punkter, der først maa
studeres og opklares, inden hint Spørgsmaal kan ventes besvaret
paa en fyldestgjørende Maade, og at mange andre Sider af
Fænomenet er tilhyllede af et lige saa tæt Slør som det, der skjuler
Nordlysets egentlige Aarsag og Væsen for os.

Da Videnskaben ikke har formaaet at give i hvert Fald et
concist Svar paa dette, den store Mængde udelukkende
interesserende Spørgsmaal, har den populære Videbegjærlighed som
bekjendt selv søgt at tilfredsstille sig ved mere eller mindre geniale
Forklaringer over Nordlysets Oprindelse. Men om end
Videnskaben saaledes paa den ene Side maa erklære sig for fallit lige
over for det eneste Krav, som Publikum med Hensyn til Nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free