Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
051 NORDLYSET.
hyppigst betegnes, skal jeg her anføre nogle enkelte: flammende,
blodige Krigshære; brændende Straaler i Nord; Ildskyer; ildagtig
Rødhed; lysende, brændende Bjælker; flyvende Fakler; røde Skyer,
der udspyr Ild. Damp og Røg; vidunderlige Tegn; flammende
Drager; brændende Aabninger i Himlen; ildagtige Skikkelser i
Nord; blodige Vaaben: flammende Spyd. Lanser og Sværd; onde
Aander: brændende Halmknipper; lysende Baand; flammende
Telte — og mange andre, svarende til de Forestillinger, som
Indbildningskraften skabte.
Paafaldende er Nordboernes Taushed med Hensyn til
Nordlyset. Naar man undtager den for sin Tid mærkværdig ædle og
usminkede Beskrivelse af Nordlyset, der findes i „Kongespeilet"
(forfattet ca. 1250 af en for øvrigt ubekjendt, i det nordlige
Norge bosat, høitbegavet Skribent), findes der i hele Old- og
Sagaliteraturen ikke en eneste Hentydning til Nordlyset. I de
islandske Annaler forekommer der vei hist og her Optegnelser,
der maaske kan sættes i Forbindelse med Nordlys, men de synes
som oftest at være udskrevne af mellemeuropæiske Krøniker; de
har den samme fantastiske Iklædning som alle andre samtidige
Nordlysoptegnelser, og ingensteds træffer man Fænomenet, som
dog paa Island er saa hyppigt, betegnet med sit allerede i
.Kongespeilet" forekommende, oldnordiske (og islandske) Navn:
nordurljos. Grunden til denne Taushed maa vistnok søges deri,
at Fortidens Nordboere overhovedet ikke havde Øie for
Foreteelser i Naturen. Men vilde man f. Ex. for Norges
Vedkommende gjøre gjældende, at det netop er Nordlysets store, næsten
dagligdagse Hyppighed her. der har gjort Folket saa fortroligt og
tilvant med Fænomenet, at man i ældre Tid ikke er kommen i
Tanker om at omtale det — da slaar denne Anskuelse ikke til.
Thi kommer vi noget længere frem i Tiden, hvor norske
Skribenter begynder at skrive om Nordlyset, gjør de det som oftest
paa en Maade, der viser, ikke biot, at den almene Folkebevidsthed
ikke er fortrolig med Nordlyset, men ogsaa, at selve Skribenterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
