- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
215

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM NORDLYSET.

215

nærmer sig efterhaanden det magnetiske Zenith. Mere og mere
ilsomt følger Bølgerne paa hverandre, krydser hverandre, iler hen
over hverandre; i vild Jagt kappes Straalerne om. hvem af dem,
der først skal naa Samlingspunktet; det er ikke inere enkelte
Straaler, det er hele Bundter af Straaler. Og nu har de
endelig naaet det Punkt, som de alle stræber hen imod, og Lysene
farer op og ned til alle Sider, mod Nord og mod Syd. mod Øst
og mod Vest. Gaar Straalerne fra neden opad eller fra oven
nedad? Hvem kan afgjøre det! Omkring Midtpunktet ses et
bølgende Flammehav; er det rødt. hvidt eller grønt? Hvem kan
sige det; clet er alle tre Farver til samme Tid. Næsten ned til
Horisonten naar Straalerne, hele Himlen staar i Flammer. Baandet
er blevet til en Bue, der løber hen over Zenith og støtter sig til
begge Sider af Synskredsen; det er blevet til en Ildflod. hvori de
brede Lysbølger med overordentlig Hurtighed jager fra den ene
Side til den anden. Naturen fremstiller her et Fyrværkeri, som
den dristigste Fantasi ikke kan tænke sig herligere. Vi lytter
uvilkaarlig, et saadant Skuespil synes os utænkeligt uden Lyd —
men der hersker den dybeste Stilhed, ikke den svageste Lyd
naar til vort Øre. Over Isen er det blevet lyst: dens Spidser og
Takker er skarpt markerede, klart og tydeligt afgrænser Ismarkens
Hvidt sig i det Fjærne mod den mørke Horisont. De fremragende
Isbrokker kaster Skygge; vi tager en Bog i Haanden og læser
den fine Skrift.

Men nu er alt allerede afbleget igjen. Med den samme
ubegribelige Hurtighed, hvormed de straalende Lysskikkelser kom.
er de atter forsvundne. Kun paa den nordlige Himmel staar
endnu et enkelt Baand; langsomt hopper Lysbølgerne gjennem
det. Over Isen har den mørke Nat atter tilhyllet alt med
sit Slør.

Det er Nordlyset i sin fulde Pragt. Ingen Farve og ingen
Pensel formaar at male det, intet Ord mægter at skildre det i
hele dets Storartethed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free