Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
051 NORDLYSET.
og fremstille sig som en enkelt, normal Bue; en noget nærmere
Iagttager vil se Nordlyset som en flerdobbelt Bue paa Nordhimlen.
Buens (og Baandets) perspektiviske Grundtræk kan man let
forklare sig derved, at Nordlyset danner en eller flere Ringe eller
Brudstykker af saadanne Ringe, der i Hovedsagen har deres
Centrum i Magnetpolen (eller rettere i et Punkt af den
magnetiske Jordaxe o: Forbindelseslinien mellem begge Magnetpoler),
og som ligger i en vis Høide over Jordoverfladen. Paa Grund af
Jordklodens store Omfang i Forhold til Nordlysets Høide vil kun
en lille Del af denne Ring være synlig ad Gangen, og hver
Iagttager vil se sit eget Stykke, hvis Beliggenhed i Forhold til hans
Fig. 12.
Horisont og Zenith vil afhænge af hans Stilling i Forhold til
Nordlysringen. Dette kan anskueliggjøres paa følgende Maade.
Paa enhver nogenlunde fuldstændig Globus findes der oven for
Nordpolen anbragt en lille Messingring, betegnet med Døgnets
24 Timer. Forestiller vi os den noget større og rykket noget
længere ned, saaledes som antydet i Fig. 12, faar vi et
anskueligt og nogenlunde korrekt Billede af Forholdene med
Nordlys-ringen. Tænker vi os et mikroskopisk lille Insekt, der kryber
op ad Globen langs Linien ae, vil det i a endnu intet se af
Ringen, da denne vil være fuldstændig skjult af Kuglens Runding;
kommer Insektet saa til b, vil det netop begynde at skimte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
