- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
239

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

051 NORDLYSET.

239

Leilighed til at studere de Modifikationer, som en eller anden
Nordlysform undergaar, idet den forandrer sin Stilling i Forhold
til Iagttageren.

Jeg lærte paa denne Maade at indse, at de mange
forskjellige, tidligere omtalte Former egentlig kan reduceres til ganske
faa Typer. I de allerfleste Tilfælde danner Nordlyset Bælter
eller Zoner, der strækker sig hen over Jorden omtrent i Retning
ad magnetisk Øst-Vest, og disse Zoner bestaar som oftest af et
Konglomerat af tynde, bag hverandre opstillede Lysplaner, hvis
Retning er parallel med Inklinationsnaalen. Lys materien i disse
Flader er enten jævn, diffus, eller adskilt i smalle Straaler.

Det kommer nu, som til Dels allerede tidligere antydet, kun
an paa, hvilken Stilling Iagttageren indtager i Forhold til en
saadan Zone, for at den kan vise sig for ham paa den ene eller den
anden Maade. Er han i meget stor Afstand fra Nordlyset, ser
han en Bue, jævn eller straalende, ganske efter Lysmateriens
Beskaffenhed. Kommer han nærmere, ser han maaske flere
adskilte Buer, hele Fænomenets Udtryk bliver kraftigere, og
Bevægelsen og Farverne livligere. I endnu større Nærhed vil han
opfatte Nordlyset som Baand, og er Lysmaterien straalet og
passerer Iagttagerens magnetiske Zenith, opstaar Nordlyskronen.

Det er imidlertid kun i de store Træk, at Betningen er
Øst-Vest; især naar Lysmaterien er straalet, kan der forekomme
betydelige Afvigelser fra denne Retning. Man iagttager dette
bedst ved de i stor Høide staaende Straalebaand. Foruden de
Bugtninger, som Lysfladerne uophørlig slaar, kan saadanne
Baand, i hvert Fald en Tid lang, indtage næsten enhver som
helst Stilling, og i de forunderligste Figurer slynge sig hen over
Himlen. Jeg har set Baandene gaa fra Nord til Syd; undertiden
er de næsten spiralagtigt oprullede; jeg har endogsaa set dem
danne en næsten fuldstændig Cirkel hele Himlen rundt, med
Zenith som Centrum og i omtrent 30 Graders Høide over
Horisonten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free