Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
051 NORDLYSET.
243
ligt Slør parallelt med Jordoverfladen, eller om ogsaa her
Retningen er den samme som ved de øvrige Nordlysformer.
Længe var jeg uvis om, hvorledes egentlig det med Navnet
Nordlysbølger eller Nordlysflammer betegnede Fænomen skulde
forstaas. Denne Fase optræder næsten uden Undtagelse —
ligesom de egentlige Nordlysskyer — først i Aftenens sidste Timer,
omkring Midnat eller senere, i Regelen efter store og udbredte
Nordlys. Man kunde gjærne betegne den f. Ex. som pulserende
Nordlysskyer, thi ikke alene er der en vis ydre Lighed mellem
begge Fonner, men deres Slægtskab er vistnok ogsaa saa nært,
at den eneste Forskjel mellem dem er, at den ene er rolig eller
i hvert Fald kun viser langsomme Forandringer og Bevægelser,
medens den anden frembyder en saa heftig og energisk
Bevægelse, at man vanskelig bliver i Stand til at danne sig nogen
tydelig Formening om Fænomenets egentlige Natur og
Beskaffenhed. Undertiden kan saa godt som hele Himlen være optaget
af denne Fonn og i timevis ligne et stormbevæget Ildhav. En
opmærksom Betragtning af denne eiendommelige Fremtoning har
til sidst ført mig til den Overbevisning, at ogsaa denne Form
dannes af Lysflader i Inklinationsnaalens Retning. Den
tilsyneladende bølgeformige Bevægelse skyldes tre Aarsager: Lysningens
korte, ofte næsten momentane Varighed, Lysfladernes heftige,
slikkende, hoppende Bevægelse opad og nedad i Planets Retning,
og endelig deres overordentlig hurtige Forflyttelse i horisontal
Retning, parallel med Jordoverfladen.
De egentlige Nordlysskyer, der ligesom Nordlysbølgerne
danner de afsluttende Momenter af store Nordlys, ligner ofte saa
skuffende låve Klodeskyer eller Cumulostrati, at man. især naar
Maanen skinner, vanskelig kan afgjøre, om det er Skyer eller
Nordlys, man har for sig.
Nattehimlen i disse nordlige Egne er. selv naar den er fri
for Nordlys, aldrig saa mørk som i sydligere Lande; den er mere
10»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
