- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
269

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

051 NORDLYSET.

269

selvfølgelig afgjort feilagtig, antog den geografiske Pol, valgte
Fearnley den magnetiske og Nordenskiöld et Punkt omtrent
midtveis mellem begge.

Det er tidligere omtalt, at den ved Nordlyskronen
optrædende Sammenløben af Straalerne mod et bestemt Punkt paa
Himlen kun er et optisk Fænomen, og at de enkelte Straaler i
Virkeligheden er indbyrdes parallele og ligeløbende med Retningen
af en frit ophængt Magnetnaal. Nu har man imidlertid troet at
bemærke, at Kronens Midtpunkt ofte ligger lidt mere sydlig paa
Himlen end det Punkt, mod hvilket Inklinationsnaalen peger.
Galle i Breslau forklarer dette derved, at de Straaler, som
danner Kronen, under Forudsætning af, at de befinder sig i en
betydelig Høide, ligger langt sydligere end Iagttagelsesstedet og
følgelig har en mindre magnetisk Hældning end dette. Paa denne
Betragtning grundlægger han en Methode til Beregning af
Straalernes Høide, idet han af Ændringen i Inklinationsretningen afleder
Afstanden i sydlig Retning til det Sted, over hvilket
Nordlyskronen svæver lodret, og da man tillige kjender Nordlyskronens
Høide over Horisonten, vil dens lodrette Høide over
Jordoverfladen forholdsvis let kunne beregnes.

Sammenlignes den oven for fundne Høide for et enkelt
Nordlys med tidligere Maalinger, stemmer den nogenlunde overens
med de i nyere Tid beregnede Værdier for Nordlysbuens Høide,
medens de af ældre Forskere angivne Resultater som oftest er i
høi Grad afvigende derfra. Jeg skal her sammenstille nogle af
de til forskjellige Tider beregnede Værdier.

Svenskeren Bergmann fandt for omtrent 30 forskjellige Nordlys
i Tidsrummet 1726—64 en gjennemsnitlig Høide for Nordlysbuen
af 770 Kilometer (10-1 geografiske Mil); Krafft for 3 Nordlys i
St. Petersborg 920, 1075 og 2090 km. (124, 145 og 282 Mil).
Mairan fik som Resultat 900 km. (120 Mil), Boscovich 1340—
1630 km. (180—220 Mil). Gilbert beregnede for et Nordlys i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free