- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
314

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31(3

UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.

gaa om Bord, men ogsaa her nægtede Kapteinen mig og Hunden
Adgang; han havde allerede hørt Tale om den, ja syntes at
kjende hele dens Biografi, og turde ikke vove at føre den til
Norge. Saa tilbage til Hotellet igjen, for næste Morgen at gjøre
et Forsøg med Jærnbanen.

Her gjorde man heldigvis ingen Ophævelser. Jeg kjørte
hele den lange Dag med Rolf inde i Koupéen, og vi passerede
den norske Grænse, uden at nogen gjorde andre end venskabelige
Anmærkninger om Hunden. En halv Time efter Ankomsten i
Kristiania om Aftenen var jeg om Bord i et Dampskib, hvormed
jeg gik til Kristianssand, stadig ængstet ved Tanken om, at man
skulde opdage, hvilke frække Løgne det var, som jeg maatte
binde nysgjerrige Spørgere paa Ærmet for at faa dem overbeviste
om Hundens rene, ægte og uforfalskede Norskhed; heldigvis kunde
Rolf straks gø paa Norsk, saa at dens Maal ikke kunde røbe den.
Saaledes fik jeg altsaa dog Rolf til Kristianssand, trods
Politimesterens „Umuligt", men jeg havde rigtignok maattet gjøre en
lang og bekostelig Omvei for at opnaa det. I Kristianssand turde
jeg af gode Grunde knap vise mig paa Gaden med Hunden, og
først da jeg atter var om Bord i et nyt Dampskib paa Veien til
Bergen, følte jeg mig rigtig tryg.

Saa fulgte Rolf med paa den lange Dampskibsvei langs Norges
Alpekyst, alle Reisendes Ven og Gjenstand for deres Beundring.
Jeg kunde næsten blive misundelig paa Hunden, naar jeg saa de
mange tine Damehænder klappe den, de mange smukke Øine
smile til den.

Rolf spadserede over Beskades, og Rolf sad i Elvebaaden,
da vi drog op ad Elven til Koutokæino.

Ligesom min Nærværelse for Lapperne, blev Rolfs Optræden
for Lappehundene en sensationsvækkende Begivenhed. I
Begyndelsen var de smaa, spidssnudede Skabninger yderst indignerede
over den kolossale Fremmedes Indtrængen paa deres Enemærker,
men efter at de havde overbevist sig om, at Rolf er en lige saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free