Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3
UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
dersen, i sin Tid Kirkesanger i Koutokæino og Fader til den
nuværende Kirkesanger. Han paastaar selv, at han er mellem 90
og 100 Aar gammel; men han er næppe mere end omtrent 85.
Om ham skal jeg senere fortælle mere under Skildringen af de
religiøse Excesser i Koutokæino 1852.
Der var bleven mig fortalt, at der paa Fjældet
Bæljasj-varre i Nærheden af Autzie skulde staa en S ei te. Ved denne
Betegnelse forstaar man Stene, i Almindelighed beliggende paa
høie, isolerede Punkter, og som i den hedenske Tid af Lapperne
har været ansete som Gudesymboler, til hvilke der ofredes Rener.
De er slet ikke sjældne i denne Del af Finmarken. Jeg havde
Lyst til at se det Exemplar, der skulde findes paa Bæljasvarre,
og bad derfor Jossa spænder min Ren for igjen. Han selv fulgte
med til Fods som Veiviser.
Kjørselen op ad Fjældet var noget langsom, men Solen stod
netop op og kastede en saa feagtig Eventyrglans over det hele
Natursceneri, at jeg aldeles glemte Befordringens Sendrægtighed.
Som et rosenrødt Dække laa Sneen hen ad Fjældets Sider;
Buskene bar tykke Klaser af Iskrystaller, der i Solskinnet blinkede
som Diamanter og Rubiner — jeg kunde tro mig hensat til
Aladdins underfulde Have, hvor Træernes Frugter var kostelige
Ædelstene.
Selve Seiten frembød, som vei de fleste af den Art. intet
mærkeligt. Det var en af Naturen formet, kolossal Sten, hvori
Tiden havde slaaet store Revner og Kløfter. Tidligere har der
nok oven paa den staaet en lille, ganske hvid Sten, der
formodentlig har været den egentlige Helligdom. Hvor den er bleven
af, vidste ingen at fortælle. Ved at grave i Sneen omkring
Stenen fandt jeg nogle halvt hensmuldrede Renhorn. Rester af de
her i tidligere Dage ofrede Dyr.
Var Opturen sen. saa gik det til Gjengjæld nedad med
dobbelt Fart. endskjønt Jossa satte sig foran mig i Pulken. Rolf
var forbleven bunden i Autzie for ikke at gjøre flere Ulykker end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
