- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
328

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31(3 UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.

dens yderste, fjærne Rand, hvor Himmel og Jord mødes, ser De
kun Gjentagelser af, hvad De allerede saa. Kun mindre og mindre
bliver Formerne, utydeligere Omridsene, jo videre Deres Blik
streifer ud mod Synskredsens fjærne Ringlinie.

Alt er stille og roligt; ikke en Sky findes paa den blaa
Himmelkuppel, hvorfra Solkuglen nedstraaler en næsten blændende
Glans over det store, ensformige, dødsstille Billede. I dets
Centrum staar de eneste synlige Repræsentanter for Liv: Thuri
Marit, jeg og Renerne.

„Mutto gost læ seite. Thuri Marit?" (men hvor er Seiten),
spurgte jeg efter en Stunds Forløb. Ja, „gost læ seite", det var
det store Spørgsmaal. Alle mulige andre Skabninger i Verden
syntes at vide bedre Besked derom end Thuri Marit.

„Im mon diedhe" (jeg ved ikke), var al den Oplysning, jeg
for Øieblikket kunde faa.

Thuri Marit saa paa nogle af de tusinde Stene, som laa
rundt omkring, Thuri Marit vankede søgende hid og did, men
stadig uden Resultat.

Da jeg of’te har haft Leilighed til at se, hvilken mærkelig
vækkende Indflydelse en Dram har paa Lappernes indre Jeg,
tænkte jeg, at en saadan kanske ogsaa her kunde bidrage til at
skærpe Tiiuri Marit’s Øie og Hukommelse. Jeg havde rigtignok
ikke andet end Rum hos mig, og vidste ikke saa lige, om det
gik an saadan sans façon at byde en Dame dette Fluidum. Jeg
vovede imidlertid Forsøget.

„Sidakgo jugastaga, Thuri Marit?"

Der var ingen Ting i Veien; Thuri Marit takkede, sagde
„Skaal", og væk var Drammen.

„Dat læ sagga buorre" (det er meget godt), sagde hun med
et kjærligt Blik til Flasken.

Hun begyndte paa ny sine Efterforskninger. Jeg streifede
ligeledes omkring for muligvis at træffe paa det gamle Stenskræm-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free