- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
338

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO. 338

Leder, Aslak Pedersen Rist, traadte frem paa Kirkegulvet og
prædikede Bod og Bedring.

Uveiret trækker mere og mere sammen, og da Lapperne
om Efteraaret 1851 atter var vendte tilbage til Koutokæino, havde
Bevægelsen blandt dem antaget en Form og Udvikling, som ingen
havde kunnet ane. For mulig at dæmpe Stormens Heftighed kom
Stockfleth*) efter Biskoppens Anmodning i Slutningen af Oktober
til Koutokæino. Da han var Øienvidne til den nærmest følgende
Tids Begivenheder, skal jeg for disses Vedkommende for en stor
Del henholde mig til hans Beretning.

Da Stockfleth om Aftenen den 21de Oktober nærmede sig
Kirkestedet i Baad, hørte han allerede fra det Fjærne Lyden af
støiende og buldrende Mennesker; de stod uden for
Handelsmandens Hus og udstødte vilde Baab om Omvendelse, ledsagede
af Fordømmelsesdomme og Trusler. Da Stockfleth kom i Land,
havde Flokken adspredt sig.

Stockfleth erfarede nu, at de værste af Anførerne var
samlede ved Kirkestedet, og at de nu paa tredie Døgn havde
raset, saa godt som uden Søvn. Deres Voldsomheder havde i de
sidste Døgn tiltaget mere og mere, Mænd og Kvinder var blevne
piskede, fordi de ikke vilde omvende sig. Disse forvildede
Mennesker brød ind i Husene og Teltene og udøvede Voldsomheder, og

*) Nils Vibe Stockfleth (1787—18<>6), først Officer i den dansk-norske
Hær, begyndte 36 Aar gammel at studere Theologi, modtog to Aar
senere (1825) Vadsø Præstekald. og kastede sig saaledes pludselig ind i
en aldeles ny Virksomhed, i fuldstændig fremmede Forhold, i et Sprog,
hvoraf han næppe kjendte et Ord. Hurtigt uddannede han sig i det
lappiske Sprog, især ved mangfoldige Missionsreiser rundt om i
Finmarken; hans brændende, til Extase grænsende Iver lod ham under
mange tunge Forsagelser leve næsten en Menneskealder blandt
Lapperne; dette i Forening med hans dybe kristelige Sindelag fremkaldte
hos ham en næsten sværmerisk Kjærlighed til Folket, for hvilket han
har udrettet stort baade ved Lære og Levnet og ved de af ham
besørgede Oversættelser af religiøse Bøger. I 27 Aar fortsatte han
denne sin Virksomhed, indtil han i 1852 forlod Finmarken og tog sin
Afsked.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free