Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
rædselsperioden i koutokæino. 354
En Søndag Morgen, da Stockfleth indførte Dagens
Forretninger i sin Journal, var Værelset i Præstebygningen som
sædvanlig opfyldt med Mennesker. Pludselig blev der en umaadelig
Larmen, et Fruentimmer kom farende hen mod Stockfleth,
raa-bende, at han skulde forbandes, bindes og overgives i Fængsel
o. s. v., og sagde, at hun var kommen for at opvække alle de
afdøde Profeter, slog i Bordet og paa Bogen. En Mand raabte:
„Hun er en Profet, hører hvad hun siger!" Idet det vilde
Fruentimmer atter slog i Bordet og raabte, at Stockfleth skulde bindes
og kastes i Fængsel som uomvendt Præst, følte han sig bag fra
omfavnet om Halsen. Da han forbauset reiste sig og vendte sig
om, saa han, at det var Kvinden med det bare, sorte Haar, der
erklærede, at hvis ingen vilde beskytte og beskjærme ham, saa
vilde hun.
I Anledning af Urolighederne havde Stockfleth skrevet til
Biskoppen i Tromsø og anmodet ham om at komme; han modtog
det Svar, at saa vei Biskoppen som Stiftamtmanden allerede havde
bestemt sig til at indtræffe i Koutokæino den 28de Januar. Til
Onsdagen den 21de var deres Afreise fastsat; de skulde da først
med Baad reise til Lyngen, og herfra skulde Beisen fortsættes
over Land med Rener til Koutokæino. Men idet de skulde
forlade Tromsø, opkom pludselig en stormende Modvind, der varede
i 15 Dage og stundom blæste med orkanagtig Voldsomhed; i
denne Tid havde man i Koutokæino ingen Efterretninger hverken
om eller fra dem. Blandt de Aandelige blev der nu almindelig
Jubel; de betragtede Biskoppens og Stiftamtmandens Udeblivelse
som et afgjørende Bevis for, at begge disse uomvendte Øvrigheder,
der vilde fordriste sig til at dømme Aandelige, til Straf derfor
var druknede og farne levende til Helvede.
Mandag den 9de Februar kom imidlertid Biskoppen. Han
var derefter hver Aften nærværende ved Aftenbønnen og deltog
vekselvis med Stockfleth i samme. Den første Aften traadte
Kirkesangeren frem og sagde: „Hør Folk! jeg erkjender, jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
