Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
rædselsperioden I koutokæino. 360
Da de andre mærkede dette, blev Elen Andersdatter Spein sat
til at passe paa ham, holde ham vaagen og paase, at han
uafladelig gjentog de samme Ord. Hun blev forsynet med et Ris,
hvormed hun skulde tugte ham, hvis han var gjenstridig eller
blev søvnig. Det hele udførtes efter Befaling af Aslak Hætta,
der lod Biset optø, „for at det skulde være mindre skarpt,"
medens de tidligere anvendte havde været frosne. Om Morgenen
flyttedes Renbyen en Mils Vei længere fra Koutokæino. Man
ankom til det nye Sted om Eftermiddagen, og det var mørkt,
inden Teltene var reiste. Paa Veien var Peder Olsen ikke bunden,
men stod under samtliges Opsyn. Efter at være bleven ført ind
i Elen Skum’s Telt, maatte han atter idelig gjentage Bønnen:
„Hjælp mig, Herre Jesus." Om Morgenen kom Marit Skum ind
i Teltet og ytrede: „Hvem er Husbonde i dette Telt, siden man
lader en Hedning sove her?" Han blev nu ført ud af Teltet,
stadig gjentagende den samme Bøn. Nu blev de saakaldte
Ubodfærdige i Renbyen samlede i en Klynge. De blev piskede af de
aandelige Kvinder, og maatte rive hverandre i Armene og
Pæske-kraven og flere Steder, „for at de kunde faa et Begreb om,
hvorledes det er at være i Helvede". Aslak Hætta, Aslak Rist
og Mons Somby stod Vagt. Dette Optrin varede i flere Timer^
Om Eftermiddagen blev Peder Olsen pisket i Hovedet og Ansigtet,
saa han blev blodig, og Hænder og Hoved hovnede op. Han
forblev i Teltet Resten af Dagen uden at blive mere pisket,
men maatte stadig bede som før. Om Aftenen kom Aslak
Hætta ind og spurgte ham, om han vilde følge med til
Koutokæino for at prædike Bod og Omvendelse og dræbe dem, som
ikke vilde underkaste sig. Af Frygt for yderligere Mishandlinger
maatte Peder Olsen love dette. Han blev for Besten, som vi
snart skal se, meget ivrig i Kampen mod de Vantro, efter at han
først havde faaet „Blod paa Tanden".
Saaledes og paa lignende Maader søgte Anførerne at
formere deres Hær. Manden tvang sin Kone, Konen tvang sin Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
