- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
362

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO. 362

her tilbage." Han bød dem alle forsamle sig uden for hans
Telt.

Planen var nu modnet: man skulde næste Morgen være i
Koutokæino, straffe de Uomvendte, dræbe Lensmanden og
Handelsmanden, opbrænde Kirken, Præstegaarden og Handelsstedet,
tugte Præsten og føre ham og hans Kone, hvis de ikke gjorde
Modstand, med sig tilbage, for at forhindre ham i at prædike og
tvinge ham til at leve som Lap; end videre skulde de
Uom-vendtes Gods røves eller ødelægges. Enhver af Deltagerne skulde
staa til Ansvar for, hvad der blev udøvet, selv om han ikke
havde deltaget i enhver Gjerning.

Om Aftenen var alle forsamlede og reisefærdige uden for
Aslak Hætta’s Telt; der var i alt 30 voksne Personer og 19
Børn. Ingen blev tilbage, endogsaa alle Hundene fulgte med.
Teltene blev staaende, og der blev kun medført de til Kjøringen
nødvendige Rener; de øvrige Rener lodes tilbage uden
Bevogtning. I en af Pulkene medførtes et Læs Ris. Før Toget satte
sig i Bevægelse, opfordrede Aslak Hætta Mængden til at holde
Bøn, hvilket ogsaa især Kvinderne efterkom ved uophørlig at
raabe: „Herre Jesus, hjælp os," og nogle af dem skreg saa
længe og saa stærkt, at de blev ganske hæse.

Derpaa kjørte den lange Række af Sted. Aslak Hætta
bagest for at have Opsigt med dem alle, og med en stor
Trækølle i Pulken. Johannes Johannesen Hætta forsøgte to Gange at
undfly, men blev hver Gang indhentet. Ligeledes holdt man skarpt
Øie med Peder Olsen, for at han ikke skulde undslippe og mulig
forberede Beboerne i Koutokæino paa, hvad der ventede dem.

Noget før Midnat ankom Toget til Galanito, hvor man
vilde overnatte. Her boede Morten Olsen Tornensis og Kone,
Aslak Mathisen Sara’s Kone og Lars Johnsen Gaino og Kone,
alle bekjendte for at være uomvendte. Morten Tornensis var
selv ikke hjemme. De andre blev bundne paa Hænder og
Fødder, gruelig piskede med de medbragte Ris og tvungne til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free