Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA REISE. 405
For altsaa at bøde paa min hidtidige, TmsTAM-SHANDY’ske
Sendrægtighed, gjør jeg nu et stort Spring: 5—6 Timer frem i
Tiden, 3–4 Mil frem i Rummet. Saa langt er vi nu naaede
Syd for Koutokæino; vi er paa en Elv. hvis Navn De. hvis De
ikke har andet at bestille, kan øve deres Taleorganer til at
udtale: Bievjavæijokka. Eller rettere, vi skulde have været paa
Elven, men vi er der des værre ikke. Der er noget andet paa
Elven, som forhindrer os fra at være der; noget, som under
normale Forhold pleier at være i Elven. 1 de sidste Dage er der i
disse Egne falden store Snemasser, hvis Tryk paa Isen har tvunget
en Del af Vandet op paa denne, saa at det nu er en Elv i to
Etager; den ene flyder i sit sædvanlige Leie. den anden paa den
førstes Isloft. Pulken er rigtignok baadformet, og Renen en god
Svømmer, men des værre tillader de faktiske Forhold og navnlig
Tyngdens ubønhørlige Love mig ikke at gjøre Renreiserne endnu
mere eventyrlige, end de er i Virkeligheden, ved ogsaa at lade
dem gaa for sig paa det vaade Element. Da vi altsaa ikke kunde
benytte dette, og da af de øvrige tre af den før-kemiske
Tidsalders Elementer heller ikke Luften — vi havde ingen
Flyvemaskine — eller Ilden — vi havde lige saa lidt noget Lokomotiv
— stod til vor Disposition, maatte vi bruge det tjerde og sidste
Element, nemlig Jorden. Det vil sige, vi maatte søge at bane os
Vei langs Elvens kratbevoksede og bakkede Bred. Aftenen var
mørk og tyk. Stormen og Snefoget begyndte med fornyet Kraft
at gjentage Gaarsdagens Extravagancer, og kun en Gang imellem
tittede Fuldmaanens runde, joviale Ansigt frem mellem de jagende,
sorte Uveirsskyer, og kastede et Par Minuters Lys ned over vor
besværlige og langsomme Færd i del ufremkommelige Terræn.
Snart sank Renerne til Skuldrene ned i den dybe. løse Sne. snart
maatte hele Karavanen gjøre Holdt, fordi den første i Rækken
var kjørt fast mod et Træ. Nu op ad Bakke, nu ned ad Bakke:
nu ned i Huller, nu op af Huller. Mine store Snebriller blev
hurtigt ved Vindens, Sneens og Ansigtsvarmens forenede Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
