Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thingugen i koutokæino. 413
Præsten og Skolelæreren klatrede et Par Gange op paa
Præste-gaardens Tag: nei, der var ikke Spor af dem at se. For
Sikkerheds Skyld er det dog bedst at heise Flagene op.
Solen gik ned, og efter at have rystet et Par Gange med
Hovedet, gjorde Dragen det samme. Vinden var bleven kjed af
at vente længere paa dem. Flagene hang slappe og søvnige paa
Stængerne: ned med dem!
Det var aldeles ubegribeligt. Selv om dette eller hint er
indtruffet, ja selv om saa eller saa skulde have været Tilfældet,
saa maatte de have været her. Vi maa sidde oppe i Nat og
vente paa dem; hvis de ikke nu kommer, kommer de aldrig.
Og Time gik efter Time; Præsten sad inde hos mig og
nikkede med Hovedet, thi han er vant til at gaa i Seng Klokken
9. Og han nikkede saa længe, til hans Exempel smittede mig.
Pludselig vækkes vi ved at høre Henrik Pentha brøle
udenfor: „Nu kommer de!" Hurtigt Ild paa Gigaren, hvormed
Fyrværkeriet skal tændes — i Overensstemmelse med, hvad hin
klassiske Digter synger: „Cigaren han havde i Munden, den brugte
som Lunte han" — og en, to, tre ud i den kolde og mørke Nat.
I det Fjærne hører vi Menneskerøster og en Bjældes svage
Klang. Men Stemmerne forstummer, og snart dør ogsaa Bjældens
Lyd bort i den tause, mørke Tomhed omkring os. Det var ikke
dem; det var Folk, der reiste forbi i modsat Retning.
Men nu var vor Taalmodighed til Ende. Cigaren blev atter
slukket, Fyrværkeriet taget ind, og vi selv gik harmfulde i Seng.
Nu kunde de for os komme, naar de vilde, eller blive borte, om
de vilde; det var os ligegyldigt, saa vrede var vi.
Og den næste Morgen kom, men de kom ikke. Det vilde
biot være Taabelighed at vente paa dem med Middagsmaden; thi
nu maatte selv den mest sangvinske Udholdenhed indrømme, at
de overhovedet slet ikke kom. Men ubegribeligt var det.
Ud paa Eftermiddagen raabte Handelsmanden over til os:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
