- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
427

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

THINGUGEN I KOUTOKÆINO.

427

Men noget aldeles ubegribeligt, sælsomt og overraskende for
dem var de Luftballoner, hvoraf jeg daglig sendte flere op. „Den
er vist ikke skabt af Gud," sagde en gammel Kone ved en saadan
Leilighed. Og naar om Aftenen Raketterne foer til Veirs, og de
romanske Lys knaldede, var der mere end en. som af Forfærdelse
rystede paa Hovedet. —

I mit forrige Brev har jeg kortelig omtalt den fanatiske
Præst i Hätta; her faar jeg atter Anledning til at dvæle noget
ved denne eiendommelige Person. Ogsaa han havde nemlig med
nogle kvænske Tilhængere indfundet sig til Bispevisitatsen; man
vidste ikke rigtig af hvilken Grund eller i hvilken Hensigt, men
man maatte være forberedt paa, at han vilde sætte et eller andet
i Scene, selv om Biskoppen ikke personlig var til Stede. Da alle
Nordmændenes tre Huse var optagne af de mange Fremmede,
maatte Hätta Præsten tage Ophold i .Josef Negkela’s Gaard lige
over for paa den anden Side af Elven.

Har De nogen Sinde været paa et Marked i en Kjøbstad,
hvor Gjøglere og Markskrigere har reist deres Telte Side om Side
paa Torvet, og hvor hver enkelt af alle Kræfter søger at drage
Bondebefolkningen til sig? „Vær saa artig, vær saa artig," skriger
den ene; „bom, bom," slaar den anden paa Stortrommen;
„tra-rara," lyder de falske Trompettoner fra den tredie. Omtrent
saaledes gik det til her i Koutokæino et Par Dage af Thingugen.

„Vær saa artig, vær saa artig," skreg Hätta Præsten fra
Morgen til Aften for at drage Mængden over til sin Bod. hvor
han uddelte Syndsforladelse og smaa opbyggelige Prædikener med
grove Udfald mod Landets Autoriteter.

„Nei, kom her! jeg har Luftballoner og Raketter, fotografisk
Atelier, romanske Lys og Drager, mein Liebchen. was willst Du
noch mehr, bom, bom!"

„Du maa ud og kalde Folkene sammen. Johannes, at vi dog
omsider kan faa begyndt." siger Fogden for at faa sin Bod fyldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free