- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
439

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REISE TIL SODANKYLÄ.

439

den personificerede Magelighed, der ledede Kjørselen, veg sky
tilbage for selv den mindste Anstrængelse, og lo mig ud af fuld
Hals, da jeg beskedent spurgte, om det ikke kunde gaa lidt
hurtigere.

Tidlig paa Eftermiddagen naaede vi Fjældstuen
Sitsjajavre. Her sov jeg en halv Times Tid og den Unævnte i to
Timer; da jeg vækkede den snorkende Lømmel, der som en anden
Standsperson ugenert havde lagt sig paa Gjæstestuens bedste
Sengested, havde han oven i Kjøbet den Frækhed at paastaa, at
han slet ikke havde sovet. Men der kunde ikke være Tale om
at reise nu, behagede han at mene; han maatte først have Kaffe,
ellers vilde han ikke kunne holde det ud. „Og nu skal vi," sagde
han med sit væmmelig sødladne Smil, „have os en rigtig god
Kop Kaffe, kjære Ven" — ja, han sagde virkelig „kjære Ven", og
jeg taalte det, baade nu og senere — og han foreslog at tage af
min Kaffepose. Han sparede ikke paa Bønnerne, og Drikken blev
ogsaa god og kraftig, men jeg saa med Bedrøvelse paa det store
tomme Rum, der var opstaaet i Kaffeposen. Skulde den Unævnte
oftere faa Lyst til at benytte den, vilde min Kaffebeholdning være
sluppen op om et Par Dage. Da jeg havde drukket en Kop eller
to og den Unævnte hele Resten af den fyldte Kaffekjedels
Indhold. mente lian, at vi nu havde Kræfter nok til at begive os
paa Vei.

Vi kjørte da videre — ligesom om Formiddagen Skridt for
Skridt; kort efter passerede vi — Skridt for Skridt — den finske
Grænse, og 0111 Aftenen ankom vi — Skridt for Skridt — til
Neckela. Jeg foreslog i al Ydmyghed, at vi om et Par Timer
skulde reise videre til Hatta, og der hvile ud hele den følgende
Dag, men det havde den Unævnte ikke Lyst til. Han kunde ikke
længer undvære Søvn. han følte sig allerede ganske syg, fordi han
ikke havde sovet sidste Nat — en skammelig Løgn. baade livad
Sygdommen og Søvnen angaar; thi han spiste med en
Udholdenhed, som om han havde sultet et Par Uger, og mange Gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free