Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Rækkevidde. Den eneste Afveksling og Underholdning, jeg kunde
vente mig, var Synet af den lille skikkelige, trippende Værtinde,
naar hun mindst hver halve Time kom ind med en ganske lille
Kop Kaffe. Jeg har før staaet i den Formening, at Lapperne var
Verdens første Kafleslugere, men efter senere Erfaringer maa jeg
tilstaa, at de i denne Retning kun er Børn mod Finnerne, og
aldrig havde jeg drømt om, at et Menneske i sit hele Liv skulde
kunne optage i sig saadanne enorme Masser af denne Drik, som
dem, jeg maatte konsumere i de to Uger, jeg tilbragte i Finland.
Men Kaffen serveres i yderst smaa, næsten latterlig smaa
Diminutivudgaver af Beholdere; „Smaakopperne grasserer i Finland,"
sagde Lensmanden forrige Gang, vi var her. Og jeg drak den
ene lille Kop efter den anden lille Kop, og maatte tilstaa, at det
ogsaa var et Slags Tidsfordriv.
Men ved et sjældent og heldigt Tilfælde førte Skæbnen
samme Eftermiddag en anden Reisende til Hiitta, og hvad der
var endnu heldigere, denne Reisende var ingen anden end den
brave og fortræffelige Lensmand fra Muonioniska, ham, vi skulde
have besøgt, men ikke traf paa vor forrige Reise, Manden med
det aabne, fulde Hjærte og det glade, vennesæle Sind, Manden
med Digterens glødende Begeistring og varme Ord for sit Lands
Skjønhed og sit Folks Storhed, med Adelsmærket paa den brede
Pande, med Trofasthedens Blik i det klare Øie. Hvorledes kunde
jeg selv i Hovedstadens Vrimmel have fundet et mere fortræffeligt
Selskab end det, som Skæbnen i et Anfald af godt Humør førte
til mig her i den lille fjærne finske Afkrog!
Nu fløi Timerne alt for hurtigt hen i muntert, fortroligt
Samvær. Muonioniska Lensmanden vidste ikke alt det gode, han
skulde gjøre mig; han lod anrette varm Middagsmad, han gav
mig de bedste Vink med Hensyn til Veien og Stationer, han
fyldte mine Lommer og Kufferter med Flasker, aftvang mig Loftet
om at besøge ham i hans Hjem paa Tilbageveien. og da jeg
forlod Gjæstgivergaarden, fik jeg ikke Lov til her at betale en eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
