- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
444

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

REISE TIL SODANKYLÄ. 444

end det Uhyre af Vappus, der skulde lede dem, ellers var vi
mange Gange plumpede ud i den stride Strøm. Det kunde han
for Resten have haft godt af, den Kanalje.

1 Løbet af Natten blev en anden Ulempe mere og mere
følelig. Renerne blev snart fuldstændig udmattede, og navnlig
den midterste, som trak Bagagepulken, syntes sin Ende nær;
Tungen hang den sort ud af Halsen, og inde i dens Bryst
bankede Hjærtet som en Hammer paa en Ambolt. Hen imod
Morgenen naaede vi dog en lille, fattig Gaard, Kettomella, hvor
jeg sov en Times Tid paa det haarde Gulv.

Men mellem dette Sted og den næste Station Kyrö viste
det sig umuligt at komme videre med de Stakler af Rener, som
den nedrige Sjæl havde skaffet mig, uagtet vi endnu kun havde
kjørt høist 15 geografiske Mil med dem, og de efter Bestemmelsen
skulde have været i Stand til at føre os helt til Sodankylä og
tilbage igjen. Alle tre var udkjørte; den midterste ikke alene
ikke trak mere og lod sig trække af den forreste, men til sidst
sank den aldeles sammen og styrtede om paa Isen, ude af Stand
til at reise sig eller lade sig reise. Vi ventede, at den hvert
Øieblik skulde dø.

Det var en net Situation! Ikke alene vilde jeg komme til
at betale en ublu Sum, hvis Renen skulde dø; men hvorledes
skulde vi overhovedet i denne ubeboede Egn komme videre med
to udmattede Rener, tre belæssede Pulke og dertil oven i Kjøbet
en død Ben. Den Unævnte var, som man kunde vente, aldeles
raadløs. Vi lod den halvdøde Ren ligge en Stund, indtil den
havde samlet saa mange Kræfter, at den atter kunde staa paa
Benene; vi bandt den da bag den sidste Pulk, og lod den forreste
Ren trække begge de to første Pulke. Kort efter faldt den syge
Ren ned i et Hul i Isen, og det kolde Bad, den derved flk,
friskede den tilsyneladende lidt op. Paa denne Maade slæbte vi os
med mange, mange Standsninger møisommeligt frem til Kyrö,
hvor vi ankom ved Middagstid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free