Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
REISE TIL SODANKYLÄ. 462
altsaa atter mødes med mine tre Koutokæino Rener, om levende
eller døde, var ikke godt at sige. De befandt sig imidlertid til
min Overraskelse i bedste Velgaaende. Den Mand, der havde
passet dem, forlangte som Godtgjørelse et uforskammet stort
Pengebeløb, som jeg i Begyndelsen harmfuld nægtede at betale
ham; men da jeg indsaa, at Skylden laa hos min lappiske Slyngel,
der naturligvis ikke havde akkorderet med hin finske Slyngel
eller maaske endogsaa var i Ledtog med ham. maatte jeg falde til
Føie, hvis jeg vilde have Renerne med. Gid jeg aldrig havde
set disse ulyksalige Skabninger!
Jeg havde faaet nok af under saadanne Veirforhold at reise
i Pulk, og forlangte derfor i Sirka Hest. I Begyndelsen erklærede
man rent ud. at det ikke vilde være muligt for mig at komme
videre hverken med Hest eller Ren, da et Par Elve var gaaede
op samme Dag: til sidst kom man dog i Tanker om, at der
fandtes en anden, muligvis endnu farbar Vei. Efter at have
ventet hele fire Timer paa Hesten, kjørte jeg da af Sted
med Bagagen, medens mine fire unyttige Kreaturer sjokkede
bag efter.
For ikke at komme med alt for mange Gjentagelser og
Jeremiader, maa det være nok at sige, at jeg paa denne Maade
drog fra Sirka til Pöntsa, fra Pöntsa til Ravhalla, fra
Rav-halla til Torrasiepi og fra Torrasiepi til Muonioniska.
Føret blev ikke værre, thi det var en Umulighed. Dermed
hengik hele Xatten og største Delen af den følgende Dag.
Nu var jeg da atter i Muonioniska, det gjæstfrie
Muonioniska, det glade Muonioniska, og hvad der var endnu mere værd:
den fortræffeligste af de fortræffelige Muonioniskaensere var min
Vært, og aldrig har visselig nogen Fremmed funden et mere
hyggeligt Hjem, end det jeg fandt i Lensmandens Hus. Der
kunde ikke være Tale om andet, end at jeg maatte blive et Døgn
i Muonioniska, og Døgnet blev til halvandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
