Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 FRA KOUTOKÆINO TIL BOSSEKOP.
477
Og Farvel, Koutokæino! Farvel, I golde Sandbanker, hvor
Ødets Ensomhed hersker i de lange, mørke Vinternætter, i de
lange, lyse Sommerdage: Farvel, Du brede Elv med de hvide
Skrænter og den flade Strand; Farvel, Du lille røde Kirke; Farvel.
I tre norske Huse, soin gjæstfrit optog mig; Farvel, I lappiske
Gaarde og Gammer. Farvel, Koutokæino! —
„Jeg gjorde en Gang en Pieise fra Koutokæino til Bossekop.
Denne Beise glemmer jeg aldrig. Blandt andre, som var i Følge
med mig," var to Lapper, der begge hed Mikkel Isaksen, og to
norske Tjenestepiger, der begge hed Dorothea.
Men der var endnu en anden i mit Følge. Det var min
store Hund Rolf. Det blev en besværlig Reisefælle.
Da vi ved Midnatstid skulde til at afgaa fra Koutokæino,
blev min Ren anbragt midt i Raiden, og Rolf bunden til min
Pulk. Alle Renernes fjorten Øine skottede sky hen til det
ulve-lignende Uhyre; Rolf var paa sin Side i høieste Grad forbauset
over den eiendommelige Situation, den for første Gang befandt
sig i; og begge Parter ventede med spændt Forventning paa.
hvad der videre skulde ske.
Alt var i Orden. Toget kunde sætte sig i Bevægelse.
Et Sekund senere var Situationen denne:
Jeg sad med Bagenden af Pulken i et Hul paa Elven, den
ene Dorothea laa hylende paa Isen, hendes Pulk vendte Kjolen i
Veiret og ståk med Forenden, hvor hendes Tøi havde ligget —
nu laa det der ikke mere, det tog sig en Svømmetur — nede i
det samme Hul, hvori jeg var placeret. Rolf havde reven sig løs
og foer med forbitret Gøen omkring de forfærdede Rener, der af
Rædsel ikke vidste, om de skulde fare af Sted eller sætte sig til
Modværge. Mikkel Isaksen og hans Søn var rasende.
Jeg blev trukken op af Hullet, den hylende Dorothea blev
samlet op, hendes Tøi fisket op, hvilken sidste Operation
akkompagneredes af endnu intensivere Hyl, der dog først naaede deres
Maximum efter Fiskningens lykkelige Tilendebringelse, da det viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
