Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA KOUTOKÆINO TIL BOSSEKOP.
479
kjøre en hel Nat igjennem med en saadan Begyndelse, eller om
De vil Ende, er ikke behageligt, kan De tro. Jeg søgte paa alle
mulige Maader at formindske Ubehageligbeden: først ståk jeg et
Lommetørklæde der ned, et Par Minuter efter var det saa vaadt.
at man kunde vride Vandet af det; saa reiste et nyt
Lommetørklæde samme Vei med samme Udfald; derefter faldt jeg paa at
bruge Puden i min Lappehue; den hjalp en god Stund, den var
baade tyk og varm, men til sidst var ogsaa den forvandlet til en
latterlig, grødagtig Pandekage, hvorefter hele Huen blev anbragt
paa samme Sted. Men for øvrigt blev jeg efterhaanden saa vaad
paa saa mange andre Steder, at jeg indsaa det aldeles frugtesløse
i at ville sætte nogen Grænse for Vandets Paatrængenhed. Jeg
lod derfor senere, som om jeg ikke mærkede det. For at sætte
Kronen paa Værket havde Mikkel Isaksen, kort før vi naaede
Pingisjavre Fjældstue, det geniale Indfald at kjøre mig tværs
igjennem en Elv, hvis Vand stod langt høiere end Pulkens Rand,
og da man omtrent befinder sig i liggende Stilling i Pulken, kan
De tænke Dem til Resten. Heldigvis var der ikke langt til
Fjældstuen, ellers havde jeg næppe levet saa længe, at jeg havde
kunnet skrive denne Beretning; nu slåp jeg med lidt Feber i de
paafølgende Dage. Vaadere kan intet Menneske, ja ingen Fisk
eller Sælhund være, end jeg var, da jeg kom til Pingisjavre; der
var bogstavelig tait ikke en tør Trævl paa mig. Hvert et
Klædningsstykke, lige fra det yderste til det inderste, maatte af, vrides
og hænges til Tørring.
Mikkel Isaksen Nummer 2 var ikke, som han burde have
været, i Pingisjavre; ja, vi maatte endogsaa vente næsten tre hele
Dage, inden han kom. Det var tre hyggelige Dage, kan De være
overbevist om; det var netop Pinseaften, første og anden Pinsedag.
Grunden til Mikkel’s Udebliven var det slette Veir, der indtraf,
straks efter at vi havde naaet Pingisjavre; i flere Dage havde vi
vedvarende Blæst, Snefog og stærkt Tøveir, og under saadanne
Omstændigheder vilde det være umuligt at komme frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
