Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
FRA KOUTOKÆINO TIL BOSSEKOP. 480
Hvad jeg havde at underholde mig med i denne lange Tid,
er hurtigt fortalt. Der var for det første Haabet om, at Mikkel
snart skulde komme, og Haabet om, at Veiret snart vilde
forandre sig. Mikkel kom ikke, og Veiret forblev uforandret, men
desto mere Grund var der jo til at blive ved med at haabe.
Der var dernæst Undersøgelsen af de omkring Ovnen til
Tørring ophængte Klæder. Denne Morskab var omtrent af lige
saa lang Varighed som hine Forhaabninger, thi Vandet vilde paa
ingen Maade saa hurtigt ud af Klæderne, som det var kommet
ind i dem; ja Pæsken var endnu ikke bleven tør, da jeg ved
Af-reisen atter maatte have den paa.
Saa var der mine to kvindelige Reisefæller. De hed som
sagt begge Dorothea, men den ene kaldtes Dorthe, den anden
Thea. Den første havde sin Force i at bande, og ikke kan nogen
Sjover i denne Retning præstere djærvere Kraftudtryk end dem,
hun uafladelig anbragte som Boller i sin Veltalenheds tynde Suppe.
Thea var en meget stille, meget bly, men tillige meget
praktisk anlagt Pige. Uden at bruge noget Ord forstod hun med
udmærket Dygtighed at klare alle de mange Vanskeligheder paa
Turen, ikke alene for sig selv. men ogsaa for hendes bandende,
i alle andre Henseender ikke meget fremragende Navne. Ja,
hun maatte endogsaa adskillige Gange række mig en hjælpende
Haand, naar jeg var bleven siddende i en Vandpøl, eller mine
Kjøreredskaber var komne i Uorden.
I det hele taget har aldrig to kvindelige Væsener forbauset
mig som disse: den ene ved sin Banden, den anden ved sin
Dygtighed i alle lappiske Idrætter.
Den første Dag var begge meget vemodigt stemte over
Afskeden fra deres Herskaber; næsten rørte til Taarer udtalte de
deres dybe Anger over at have forladt Steder, hvor de havde det
saa godt, og Mennesker, saa fortræffelige, at de aldrig nogen
Sinde eller nogensteds vilde finde deres Lige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
