Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
FRA ALTEN" TIL HAMMERFEST. 490
der ligger paa Bleg*). Jeg ønskede at gjøre en Visit i denne
Fjord, væsentlig for efter egen Betragtning at faa lidt Begreb om
Sølappernes Liv og Færden.
En Klynge af smaa Træhuse eller Jordhytter, en Vrimmel
af Stilladser til Tørring af Fisk, en Mangfoldighed af Baade i
Vandet eller paa Land, et Kaos af Stene, Fisketarme, forraadnede
Fiskedele og al Slags Urenlighed med den dertil hørende Parfume
— det er omtrent Hovedtrækkene af Lærredsfjorden og ethvert
andet lappisk Fiskeværs Fysiognomi.
Til hvad der paa et foregaaende Sted allerede er sagt om
Sølapperne, skal her endnu føies følgende.
Sølappernes vigtigste Næringsvei er som for alle Finmarkens
øvrige Kystbeboere Fiskeriet, der i saa høi Grad er en Betingelse
for disse Egnes Befolkning, at L. v. Buch ikke med Urette siger:
„Var Fiskene ikke i Havet, hvem vilde da vælge disse Egne til
Opholdssted I" Ikke biot deltager Sølappen i de til visse Tider
af Aaret indtræffende store Fiskerier, især af Torsk og dens
Slægtninge, men Fiskeriet sysselsætter ham mere eller mindre
næsten til enhver Tid af Aaret. Af Søen henter han daglig sin
daglige Næring, og kun sjælden er Havet saa karrigt, at han
aldeles skulde savne denne. Dog holder Sølapperne ved Siden
heraf ofte en Ko eller to samt nogle Faar.
Med Hensyn til Næringsmidler er Sølappernes Levemaade
ikke meget forskjellig fra den norske Almues i Finmarken. Rode
siger herom omtrent følgende. Fisk er hver Mands hyppigste og
tillige kjæreste Kost; Almuen spiser den i Almindelighed en,
stundom to Gange daglig; sædvanlig foretrækker man, i hvert
Fald til Afveksling, den halvtørrede for den ganske friske. Fisken
bliver biot opkogt i Vand med noget Salt, og spises ofte saaledes
*) Paa Grund af den blandede Befolkning har næsten alle Lokaliteter baade
et lappisk og et norsk Navn; det norske er i Regelen en Fordreining
eller Oversættelse af det lappiske; det sidste er f. Ex. Tilfældet med
Komagfjord (gabmag-vuodna) og Lærredsfjord (lini-vuodna).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
