Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA ALTEN" TIL HAMMERFEST.
493
er saa lav, at en voksen Mand maa bøie sig til sin halve Høide
for at naa derind. Naar man fra den solskinsklare Dag træder
ind i Gammens dunkle Belysning, føler man sig bevæget af
underlige Indtryk. De sodede Vægge, Gammens simple
Indretning og Husgeraad minder uimodstaaelig om, at man befinder
sig hos et Folk. som endnu ikke er traadt ud af Naturstandens
Vildhed. Gammen har kun et eneste Rum, der paa en Gang
tjener til Dagligstue, Spisekammer, Soveværelse og Kvægstald.
Paa den ene Side er Familiens Leie, paa den anden Kvægets.
Sengen — forudsat at nogle Rensdyrskind udbredte paa den bare
Jord kan fortjene dette Navn — er for det meste fælles, og der
gjøres næppe nogen Undtagelse, om en Reisende for at undgaa
Stormen tyer ind i disse smudsige Boliger. Stole og Borde er
Luxus og ses aldrig, uden maaske i det høieste en afskaaren
Birkestub, hvorpaa Husmoderen udfører sit Arbeide ved Bokken.
Midt paa Gulvet paa løse Stene brænder en stadig Ild. der
dunkelt oplyser Hulens Halvmørke og fordriver det svage Dagskjær,
der fra Røghullet af trænger sig ind i Dunkelheden. ..I denne
egne Belysning ser man ikke sjældent Lappekonen sidde ved
Ilden med sin Rok, ei ulig en rynket Lachesis, naar det brune
Ansigt og det mørke Øie hemmelighedsfuldt glider hen over
Traadens Dreininger mellem hendes Fingre."
Foruden selve Hovedbygningen, hvad enten nu denne
bestaar af Træ eller Jord. har Sølappen en Del smaa, uden bestemt
Orden beliggende Træhuse, bestemte dels til Opbevaring af Hø
eller Fangstredskaber, dels til at gjemme Baadene i. naar disse
ikke bruges.
Sølapperne karakteriseres af Rode, der i Aarene 1826—34
var Præst i Talvik, paa følgende Maade.
„Naar Nordmanden i Finmarken sædvanlig behager Mange
bedre end den mere smudsige, paatrængende og ved Snaksomhed
besværlige Lap, da maa uden Tvivl Aarsagen hertil især søges
i det Fortrin, hin har for Lappen ved sin større udvortes Politur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
