- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
506

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49(j

FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.

gaarden. Den nuværende Præst har kun boet her en kort Tid
og har ikke oplevet noget særdeles i saa Henseende — kun en
Gang imellem nogle uskyldige Løier som f. Ex. at Dørene aabner
sig af sig selv, eller at usynlige Hænder banker paa dem — men
hør biot, hvad Talvik Lensmanden, min fortræffelige Reisefælle,
har fortalt mig.

Han sov en Nat i Præstegaarden i det Værelse, der særlig
skal være Spøgeriets Tumleplads. Næppe har han slukket Lyset,
før der oppe fra et af Værelsets Hjørner lyder et frygteligt
„Ha—ha—ha!" med en saa infernalsk Betoning, som kun en
Provinsskuespiller kan frembringe, naar han spiller Asmodæus
eller en lignende gemytlig Fyr fra Underverdenen. Lensmanden,
en Kraftkarl, der ikke troede paa og ikke var bange for hverken
Dæmoner eller Spøgelser, tændte Lyset igjen og undersøgte
Værelset indvendig og udvendig paa alle Ender og Kanter. Der var
ingen og intet! Han gaar i Seng igjen, slukker Lyset og ligger i
forventningsfuld Spænding. Pludselig lyder den ubehagelige Stemme
igjen: „Ha—ha—ha!" Det begyndte at krible Lensmanden ned
ad Ryggen, Situationen blev ham lidt underlig, og han gjemte
sig under Dynen. Et Kvarter hengaar i Stilhed, hans Sind
kommer atter i Ligevægt, og han begynder at smile over sin
taabelige Frygt og Indbildning. Han vil lige til at krybe frem under
Dynen, da lyder det for tredie Gang: „Ha—ha—hal" Det var
mere, end Lensmanden kunde udholde; det gav et Sæt i ham,
saa Brædderne i Sengebunden faldt ud, og han selv dumpede
ned paa Gulvet med Sengklæderne over sig. Der blev han
liggende begravet uden at turde røre sig, indtil Søvnen bragte ham
til at glemme sin Rædsel.

Da Pigen den næste Morgen kom med Kaffe, fandt hun
Sengen tom. Man antog, at Lensmanden var gaaet sig en
Morgentur. Man venter en Time, man venter to — Lensmanden
kommer ikke. Pigen bliver atter sendt ind, Sengen er tom som før.
Man venter endnu en Time, men da Lensmanden fremdeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free