Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49(j
FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.
Hvacl jeg her har forsøgt at skildre, er Gravmonumentet
over det en Gang saa blomstrende, nu skrinlagte Kaafjord
Kobberværk. Lige siden 1826, da Driften blev optagen, har det været
eiet af et engelsk Interessentskab, og ikke alene bragt dets Eiere
rig Gevinst, men ogsaa været af stor lokal Betydning for hele
Distriktet her, ikke biot paa Grund af den større Omsætning og
Livlighed i alle Forhold, som et saadant Anlæg fremkalder, men
navnlig ved, at omtrent 1000 Mennesker stadig her fandt Arbeide
og Underhold (Arbeidsstokken udgjordes især af Kvæner; deres
Boliger, en hel lille By, ligger et Stykke Nord for Værket). Men
siden Midten af Aarhundredet har Driften været forbunden med
saa ringe og stedse aftagende Fordel, væsentlig paa Grund af
Kobberets Synken i Pris paa Verdensmarkedet, at man til sidst
for faa Aar siden saa sig nødsaget til at opgive det hele. En
stor Del af Arbeiderne, der paa en Gang saa sig berøvede alle
Existensmidler, saafremt de ikke vilde ty til Fattighjælp, er
efterhaanden dragen til Amerika. Det er især de tidligere berørte
voldsomme Orkaner, der har givet Anlæget sit nuværende,
ynkelig forfaldne Præg. Her, hvor en Gang den tykke Røg vældede
ud fra Ovnene, hvor Mineskuddene drønede med mangefoldt Ekko
mellem Fjældvæggene, hvor Maskinerne larmende arbeidede, hvor
Vogne belæssede med den værdifulde Erts paa Jærnbaner rullede
hen til Smeltehytten, og hvor Engelsk og Finsk og Norsk lød om
hverandre fra de tætte Skarer af Arbeidere — her afbrydes den
tomme Stilhed nu kun af og til af de hæse Skrig fra en enkelt
Ravn, der udhviler sig paa Smeltehyttens halvt nedstyrtede Tag,
eller med dumme Øine stirrer paa de fremmede Indskrifter paa
Kirkegaarden, eller gjennem de ituslaaede Ruder nysgjerrigt titter
ind i den tomme, forladte Bestyrerbolig. Sic transit gloria mundi!
Fra Kaafjord til Bossekop er der kun en Mils Vei, som jeg
Dagen efter blev roet af de samme Folk, der havde ført mig fra
Talvik. Min Rundtur paa Altenfjorden var endt. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
