Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49(j FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.
Snart kom nu ogsaa den Dag, da jeg maatte sige Bossekop
og mine Venner der det sidste Farvel. Gjæstgiveren var saa
venlig den sidste Formiddag at laane mig sin Hest og Vogn, for
at jeg kunde naa at aflægge dem alle en Afskedsvisit. Og jeg
kjørte da fra Præsten til Lensmanden, fra Lensmanden til
Doktoren, fra Doktoren til Postmesteren, fra den ene af de tre
Kjøbmænd til den anden og tredie af de tre Kjøbmænd, fra disse til
Fogden, fra Fogden til Polarstationen. Paa det sidste Stykke af
denne Rute havde jeg et kuriøst Uheld. Doktoren havde foræret
mig en Flaske Kloroform som Præservativ mod Søsyge; jeg
puttede den i min Frakkes Sidelomme og tænkte ikke mere paa den.
Da jeg uden for Fogedgaarden springer op i Vognen og sætter
mig, mærker jeg, at der er noget, som knuses, jeg føler en
eiendommelig kølig Fornemmelse, der synes at udgaa fra Vognsædet,
og pludselig staar Sammenhængen klar for mig: jeg sidder paa
et Kvantum Kloroform, som kunde være tilstrækkelig til at slaa
en hel Armé ihjel. Jeg lod Hesten galoppere, alt hvad Remmer
og Tøi kunde holde for at naa Polarstationen, inden Besvimelsen
kom, og da Veien kun er kort, lykkedes det mig ogsaa, hvorpaa
jeg, til yderste Forbauselse for alle Tilstedeværende, styrtede mig
ud af Vognen som et forrykt Menneske, rev Frakken af mig og
kastede den saa langt bort, jeg kunde. Det er vist første Gang,
at nogen har været udsat for at blive kloroformeret paa en saa
aparte Maade.
Festlig var Anretningen ved den sidste Middag paa
Polarstationen; saa usigelig hjærteligt, saa usigelig inderligt strømmede
de herlige, elskelige Menneskers Velvillie mig i Møde i Blik og
Ord, og mere end nogen Sinde følte jeg det smertelige ved at
skilles fra denne lille Koloni, hvor Unge og Gamle, Store og Smaa
fra det første til det sidste Øieblik med deres gode, varme
Hjær-ters Fylde havde mødt mig, som var jeg deres Søn og Broder.
Overvældet af Øieblikkets Stemning var det kun faa og tarvelige
Ord, hvori jeg kunde frembære min Tak og mine Ønsker, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
