Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49(j
FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.
Champagnepropperne knaldende maalte Rummet mellem Loftet
og Gulvet; skulde jeg have sagt, hvad jeg mente og følte, da
maatte jeg have tait omtrent saaledes:
„Tak, mine Venner, Tak! Jeg vil flette Jer en Krans, ikke
af Smigerens farvede Tøiblomster, ikke af Ordskvalderens
guld-glinsende Flitterstads; jeg vil flette den af Hjærtebundens
fordringsløse men ærlige Naturblomster. Først vinder jeg i denne
Krans Takkens røde, svulmende Rose; lad Duften fra hvert af
dens mange hvælvede Smaablade bringe Eder min Erkjendtlighed
for hvert et venligt Ord, hver en venlig Tanke, for alt, hvad I
har skjænket mig. Dernæst binder jeg i Kransen den beskedne
Forglemmigei; den sige Jer: bevar i venlig Erindring den
fremmede -Gjæst, der hos Eder fandt et Hjem, og som aldrig skal
glemme del. Saa smykker jeg Kransen med Isranunkelens i
Storm og Kulde fostrede Blomst som Symbol paa, at I modigt
ikke har frygtet Polarzonens Frost og Barskhed, og med et af
videnskabelig Begeistring hærdet Sind har modstaaet den lange
Vinternats Mørke og Tristhed. Ved Siden deraf sætter jeg en
Gren af den nøisomme Lyng, fordi I ikke drog herop for at vinde
Gods og Guld, ikke udholdt Savn og Anstrængelser for timelig
Fordels Skyld, men for uegennyttigt at ofre Eders Kræfter for
Videnskabens Fremme. Dernæst indfletter jeg Trofasthedens blaa
Amaryllis; tung og besværlig, trættende og ensformig var Eders
Gjerning, men som Videnskabens trofaste Tjenere har I aldrig
svigtet de møisommelige Pligter, Eders Kald medførte. Som i en
harmonisk Ramme for denne brogede Blomsterflok indfletter jeg
dem alle i Birkens nysudsprungne, grønne Løv; det er Haabets
livsalige Farve, som udtrykker Ønsket om, at de mange Savn, de
udmattende Anstrængelser, den store Udholdenhed maa lønnes
paa den Maade, den eneste, som I ligesom enhver
Videnskabsdyrker attraar: at I maa have føiet en ny Sten til det
Videnskabens herlige Tempel, som vor Tid reiser paa det Fundament,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
