- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
523

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 22 FRA HAMMERFEST TIL DEX RUSSISKE GRÆNSE.



ud, end Solen paa ethvert Sted at’ Jorden og til alle Tider gjør,
naar den staar i Nærheden af Horisonten. Den eneste Forskjel
er den, at Solen i Stedet for at gaa ned under Synskredsen,
spadserer hen langs med den. Befinder man sig i særlig
storartede Naturomgivelser, f. Ex. ved Lofotøernes snedækte
Alpetinder, og er Luften rig paa Vanddampe, saa at Solen i Nærheden
af Horisonten faar et rødligt Skjær, da kan Virkningen
selvfølgelig blive storartet, da ligger der en feagtig Glans over Vand og
Fjæld, da blusser Bræerne i Rosenfarve, da overvældes
Menneskesindet af Naturens Skjønhedsfylde; men det samme, om end mere
kortvarigt, vil her være Tilfældet under lignende Omstændigheder,
selv om det ikke er nogen Midnatssol, der staar over Horisonten.

Men det er ikke mange Reisende, der faar Midnatssolen at
se under saa gunstige Forhold, og ikke faa er endnu uheldigere:
de ender deres lange Reise uden nogen Sinde at have set endog
et Glimt af Midnatssolen, uden nogen Sinde at have set andet
end mørkt Regnveir, tunge Skyer og klamme Taager.
Ishavs-kystens Natur smiler kun af og til; som oftest ligger eier et mørkt
og barsk Alvor udbredt over dens Aasyn; men den, der har set
et af dens Smil, han glemmer det aldrig.

Men det pikante ved Midnatssolen er det, at man Klokken
12 om Natten kan tænde sin Pibe med et Brændglas, at rnan
kan læse og skrive, ja endogsaa fotografere, som om det var
Klokken 12 Middag.

Midnatssolen og Nordens lange, uafbrudte Sommerdag bliver
for øvrigt i Længden noget generende. Man kommer altid meget
sent i Seng, og er man endelig kommen i Seng, kan man ikke
sove. Lyshavet vælter sig ind i Værelset trods Gardiner og
Forhæng, Solstraalerne trænger gjennem hvert Hul og hver Sprække.
Man er nær vecl at foretrække Polarzonens lange Mørketid
fremfor denne Maaneder lange Dag.

Snart ude i aaben Sø, snart mellem Smaaøer og Skjær
fortsætter Dampskibet uden Standsning sin Vei i den stille, herlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free