- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
538

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 2

FRA HAMMERFEST TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE.

boltrer sig i lystig Leg omkring Skibet; Søfuglene forfølger
skrigende deres Bytte. Hvad kan man forlange mer? Men skulde
De efter at have læst dette faa Lyst til selv at gjøre en saadan
Tur, maa De sørge for at medbringe et lige saa godt Veir, som
det, der begunstigede min Reise i disse Egne, ellers vil De finde
lidet eller intet af alt det tiltalende, som jeg her har nævnt, og
i høi Grad skuffet vil De maaske endogsaa drage mig til Ansvar
for ved Overdrivelser og Digtning at have vildledet Dem og
forlokket Dem til at bortkaste Tid og Penge. Naar Stormen tuder,
og Regnen øser ned, da tænk ikke paa at gjæste det nordlige
Norges veirbidte Kyst; men smiler Solen paa den blaa Himmel,
og speiler de lette, hvide Sommerskyer sig i Havets klare Krystal,
da kom og se og studs. Norges Kyster og Fjorde er som
Søanemonen; naar den har trukken sig sammen, ligner den en
kjedelig, klodset og styg Kjødklump; men udfolder den sin Krans af
brogede Fangarme, da studser Deres Øie ved den uventede,
straalende Blomsterpragt, og De kan ikke tro, at det er en og
samme Skabning, der kan vise et saa forskjelligt Udseende,
snart være saa grim og uanselig, snart saa skjøn og
beundringsværdig.

Een Ulempe er der ved at reise mod Øst i disse nordlige
Egne, selv om Veiret er nok saa godt: man forkorter sit Liv og
spolerer sit Uhr. Længdegraderne er nemlig her, saa nær ved
Polen, overmaade smaa; man behøver biot at reise 5 Mil mod
Øst for at være paa 1 0 større østlig Længde. Dette har nu i
og for sig ingen synderlig Betydning, men Konsekvenserne er
betænkelige. Lad os antage, at vi bruger to Timer for at reise
de 5 Mil. Vi begynder Kl. 4, og naar vi efter to Timers
Forløb er komne 5 Mil østligere, er Klokken der paa Stedet ikke 6,
men 4 Minuter over 6. Ja, Uhret kan naturligvis stilles frem,
men hvem erstatter mig de 4 Minuter, som jeg er bleven
berøvet, og som er sporløst forsvundne? Min Time har altsaa kun
58 Minuter, medens andre Mennesker gaar og svælger i en Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free