- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
542

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 2 FRA HAMMERFEST TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE.

delen saa vigtige Loddefiskeri foregaar (April—Mai). Dette har
sit Navn efter Lodden, en lille Sildeart (Mallotus arc.ticus). Det
er dog ikke egentlig den, som dette Fiskeri gaar ud paa, den
benyttes kun som Madding; men den er Torskens kjæreste Føde,
og naar den i Mængde nærmer sig Landet, følger Torsken efter
i store Stimer. Paa denne Tid af Aaret gjæstes Vardø af 4—5000
fremmede Fiskere.

To Bugter, en fra Nord og en f’ra Syd, deler Øen, hvorpaa
Vardø ligger, og hvorefter Byen har faaet Navn, i to Halvøer,
der hænger sammen ved en smal Landtange. Den nordlige Bugt
er den egentlige Havn; den sydlige benyttes hovedsagelig som
Baadhavn.

Faa Byer er med Hensyn til Beliggenhed mindre
begunstigede af Naturen end Vardø. Uden Beskyttelse af nogen
Bjærg-høide ligger den aaben for alle Polarhavets Indvirkninger. Det
er et barsk og raat Sted, hvad enten Havet optaarner sig, og
Stormen pisker det fraadende Skum ind over Byen, eller de
kolde Havtaager spolerer den korte Sommers faa Dage. Kun
sjældent er Veiret saa mildt og behageligt som under mit Ophold
der. Vinterkulden er derimod, maalt i Grader, ligesom alle Vegne
langs Finmarkens Kyst, langt fra saa stor, som man efter den
nordlige Beliggenhed kunde formode.

Som i andre norske Kystbyer blev Damperen straks efter
vor Ankomst omringet af en Vrimmel af Baade, hvis Besætning
ved Baab og Armbevægelser kappedes om at tilbyde deres
Assistance ved Ilandsættelsen af Personer og Gods. Efter at 2—3
Stykker havde stredet om min Person, lykkedes det en fjerde at
annektere mig. Jeg blev roet hen til det lange, paa Piller
staaende Træbolværk, der garnerer Havnens østlige Side. Det
ligger svimlende høit over Vandet, og dets Trapper eller rettere
Stiger er saa steile, at der for alle andre end Gymnastikere og
Ekvilibrister og Vardøboere næsten udkræves et Vidunder, for at
man skal komme levende op ad dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free