- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
554

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 2

FRA HAMMERFEST TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE.

Paa denne Maade afspækkes efterhaanden den fritliggende
Del af Dyret; nied Rygsiden, som vender nedad, maa man vente,
thi ingen Kraft, som her kan anvendes, vilde være tilstrækkelig
til at vende Hvalen omkring, medens den ligger paa tør Grund.

Dernæst borttages den tynde, smukke Muskelhinde, der paa
Brystsiden ligger under Spækket, ligeledes ved Kjætting og Kniv,
og den hales bort til Siden. Hvalens Udseende bliver mere og
mere miserabelt.

Saa bortskæres Kjøddelene i Underkjæben, og Tungen vælter
ud; den har en saa løs og blød Konsistens, at den ligger og
gynger, naar man rører ved den, og stiger man op paa den,
synker man i til Anklerne. Nu ligger det indre af Gabet frit, og
man ser de korte Barder i Overkjæben. Endelig aabnes
Bryst-og Bughulen. I det Kvarters Tid, dette varer, er det ikke
raade-ligt at opholde sig i alt for stor Nærhed af Hvalen, thi den har
nu faaet en stærk Lighed med en Vulkan: de i Bughulen
indeklemte, ildelugtende Luftarter baner sig med Voldsomhed Vei
gjennem hver ny Aabning, Blod og Smuds slynges i Veiret som
i Springkilder, eller sprøiter i lange, kraftige Straaler ud til
Siderne. Det larmer og hvæser og hvisler alle Vegne i den døde
Krop, som havde man en Dampmaskine foran sig. Det ryger og
damper fra Blod og Indvolde, thi uagtet der er forløben .’50 Timer,
siden Hvalen blev dræbt, har de indre Dele dog næsten bevaret
deres oprindelige Temperatur. Indvoldene tages ud af de vældige
Svælg, Blodet rinder ned ad Skräaningen som hele Bække, og den
før saa stolte Skabning er nu reduceret til en ynkelig Ruin.

Efter at til sidst Barderne er afskaarne, maa Resten blive
liggende indtil Flodtid; først da vendes den for at afspækkes paa
Rygsiden. Naar ogsaa dette er sket, føres den tilbageblevne Del
af Dyrets Legeme til en anden Afdeling af Etablissementet, hvor
Kjødet og Benene skilles fra hinanden, hugges i Stykker og koges
for at skilles fra Fedtet. De udkogte Dele tørres og pulveriseres
derpaa, og bringes senere i Handelen som et værdifuldt Gjødnings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free