- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
561

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA HAMMERFEST TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE. 5(3 1

hvide Skumbølger ilende bugter sig gjennem Dalens Bund
dette rige, elskelige, gjæstfrie Hjem, hvor Ynde og Hygge har
fæstet Bo, hvor Dannelsens og Elskværdighedens Sprog gjenlyder
fra oprigtige, varme Hjærters Slag — disse venlige, milde, dybe
Pigeøine, venlige som Bækkens Rislen mellem Dalens Stene, milde
som Solstraalens Kys paa Birkens nyfødte Blad, dybe som
Fjordens mørkeblaa Speil — — — — —

Hvorledes skulde jeg kunne male dette saaledes, at det
kunde staa lyslevende for Deres Øine, saaledes, at De kunde se,
hvad jeg saa, føie, hvad jeg følte, drømme, som jeg drømte?

Ja, den var som en deilig Drøm, denne Dag i det yderste
Nordens fjærneste Vraa, hvor Natur og Mennesker kappes om at
overgaa hinanden i at overraske den Fremmede.

Og i Sandhed, der kan ikke tænkes nogen større
Overraskelse end den. faa Mil fra Vadsøs af Fisk stinkende
Atmosphære, faa Mil fra Nordvarangers golde, fattige Klippekyst, hvor
intet Træ vokser, ingen Busk formaar at spire frem, at finde et
Paradis, hvor Sydens Frodighed svulmer og Sydens Ynde smiler.

Pasvik Elven, Enaresøens Barn, rig paa Lax og paa
Fosser, paa en lang Strækning Grænsen mellem Rusland og Norge,
har sil Udløb ved Elvenæs. Laxenes Antal kjender jeg ikke
Fossernes er 29. Elven er i Grunden snarere en Kjæde af Søer.
af hvilke den ene falder i den anden, snart gjennem roligt
flydende Sunde, snart gjennem Fossefald og kortere eller længere,
hvirvlende Strømme; førend Drønet af den ene Fos har begyndt
at tabe sig, hører man allerede den næste. Ligesom under største
Parten af sit Løb, strømmer Elven ved Elvenæs gjennem en
herlig, rig og skjøn Natur. De blødt afrundede Høie er lige til
Toppen bedækkede med Løvskov, hvor Birken reiser sin ranke
Stanmie med den hvide Bark i Selskab med Hæg. Røn og EI.
Ligesom i Alten maa man undrende spørge sig selv: kan dette
være den 70de Breddegrad?

36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free