- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
567

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 22 FRA HAMMERFEST TIL DEX RUSSISKE GRÆNSE.



Norge og Sverige. Castrén skildrer Befolkningen omtrent paa
følgende Maade.

De russiske Lapper ernærer sig hovedsagelig af Fiskeri, og
lever om Sommeren adspredte ved Søer, Floder og Havkyster,
boende i deres Fiskerhytter. Om Høsten eller senere flytter de
til deres Vinterboliger, der ikke ligger adskilte fra hverandre,
men efter russisk Skik sammenpakkede i tætte Byer. Selve
denne Beboelsesmaade viser, at de russiske Lapper ikke kan være
i Besiddelse af store Renflokke, da i saa Tilfælde Egnen snart
vilde blive blottet for Renføde, og Byens Indbyggere selvfølgelig
maatte opsøge sig et andet Bosted. Men Antallet af Rener er
saa ringe, at Byen i lange Aarrækker kan holde sig paa samme
Sted. At de russiske Lapper har vendt sig fra Renavlen og
næsten udelukkende hengivet sig til Fiskeri, dertil gives der mere
end een Grund. Først og fremmest begunstiger Naturen i høi
Grad den sidste Virksomhed. Ishavet og det Hvide Hav er sande
Guldgruber for Fiskeren. Desuden findes i det russiske Lapland
et Par store og fiskerige Indsøer, Imandra og Notozero, foruden
en utallig Mængde mindre Vande. Hvorfor skulde ikke Lappen
udnytte disse Næringskilder, og ombytte det vilde Fjældliv med
Fiskerens i Sammenligning dermed langt lettere Hverv? Dernæst
turde ogsaa den græsk-katholske Religion have bidraget til at
føre Lapperne til denne Virksomhed. Thi da denne Religions
Bekjendere i næsten Halvdelen af Aaret (omtrent hver anden
Dag er en Helligdag) maa give Afkald paa den Slags Føde, som
Lappen kunde erholde fra sin Renhjord, saa blev det ogsaa af
religiøse Hensyn en Nødvendighed for den russiske Lap at kaste
sig over en anden Næringsgren.

Lidt oven for Lappebyen i Boris-Gleb ligger den første af
Pasvik Elvens mange Fosser. Den er ikke høi, det lodrette Fald
udgjør kun 20 Fod, men temmelig bred, og den udgjør en smuk
Prydelse for det allerede i Forveien saa smukke Landskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free