- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
10

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Universalhistorisk Vidskab - Den christelige Anskuelse som Kilden til universalhistorisk Betragtning af Menneskelivet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hverken var Skyther eller Barbarer, men den höiere
christelige Anskuelse, der i Roms Dage vidunderlig
sönderbröd Menneskehedens Lænker, at det var den Samme,
der ved at gienfödes i Luther, gav den romerske Pave
sin Helsot, og at det er den alene, som har givet den
ny Folkeverdens Tankegang, Dannelse og Vidskab det
universal-menneskelige Præg, som den gamle Verden
fattedes, og som selv Roms Uvætte ei har mægtet at
udslette, men kun at misbruge. En aandlös og livlös
Videnskabelighed, der naturligviis ikke kiender nogen
anden Forklaring end Oplösning, og sætter sin Ære i
at kunne oplöse alt Aandeligt i Vind og Veir, og Guddommen
i de fire Elementer, en saadan Videnskabelighed
som den Romersk-Italienske, der kun begeistres af
Augusts gyldne Alder, som Ulve af Mandslæt og Orme
af Pest, en saadan Videnskabelighed maa naturligviis i
Grunden ansee Christendommen, der aabenbar forstyrrede
den romerske Oplysning og Lyksalighed, for en
stor Ulykke, saa det er intet Under, den udleder Sammes
forbausende Virkninger af idelt Sværmeri og Fanatisme,
Lögn og Overtro, der kun sædvanlig af Verdensklogskab
gives pænere, mere velklingende Navne. Men
man behöver hverken at være en Abekat eller en Romer,
fordi man er en Hedning, det har især Grækenlands og
det gamle Nordens Poesi og Historie tilstrækkelig beviist,
og naar man blot er et virkeligt Menneske, som
føler sig væsenlig adskilt fra alt det Umælende, og
underlig beslægtet med de udødelige Guder, venlig tiltalt
af Guds og Menneskets Aand paa alle de Tungemaal,
man kiender; see, da böier man sig dybt for den Aand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free